Trailers
27. mar. 2024

Kinds of Kindness

Efter fire Oscar-statuetter er instruktør Yorgos Lanthimos og skuespiller Emma Stone allerede klar med deres opfølger.

Af Karoline Balstrøm

Godt to uger efter Poor Things høstede fire flotte statuetter ved dette års Oscars, er der nyt fra den gakkede græske instruktør Yorgos Lanthimos.

Og i det længe ventede første glimt af den produktive filmskabers kommende værk, Kinds of Kindness, er der godt gang over feltet.

Med et smil på læben og hænderne knuget om rettet på en fræk, todørs-muskelbil drøner Emma Stone rundt, mens hun på lydsiden advarer om, at sandhedens time er inde.

Hvilken sandhed der her refereres til, vides ikke. Plottet er nemlig fortsat tophemmeligt til antologifilmen, som rummer tre separate historier, der kolliderer med hinanden.

Lanthimos fortsætter sit nu Oscar-vindende samarbejde med yndlingsmusen Emma Stone (The Favourite), og Poor Things-stjernerne Willem Dafoe og Margaret Qualley.

I metriske klip, der følger rytmen til Eurythmics-hittet Sweet Dreams (Are Made of This), afsløres, at den ekstremt interessante Jesse Plemons (The Power of the Dog) er med. Også Euphoria-fænomenet Hunter Schafer medvirker.

Kinds of Kindness skal nok ikke regne med at blive knuselsket af Taylor Swift-fans, da popikonets ekskæreste, skuespilleren Joe Alwyn, også figurerer på den stjernespækkede rolleliste.

Filmen lader til at følge Poor Things-stilen, hvad angår mix af farvebilleder og sort-hvid, da den Oscar-nominerede Robbie Ryan endnu engang står bag kameraet.

Kinds of Kindness ventes som del af Cannes-programmet 14. – 25. maj, da Lanthimos’ to foregående film også havde verdenspremiere på den franske Riviera.

Kinds of Kindness har amerikansk premiere den 21. juni.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro