Trailers
15. maj 2020

Jeffrey Epstein: Filthy Rich

Dokumentarserie på Netflix dykker ned i afdød millionærs verdensomspændende prostitutionsring med mindreårige og hans nære forhold til magtens elite.

Af Nicki Bruun

Han var en Gatsby-agtig figur fuld af mystik og ufattelig rigdom med et palæ til 140 millioner kroner og sin egen private ø i Caribien. Men den havde tilnavnet ”De pædofiles ø”.

Sådan lyder det i traileren til en kommende dokumentarserie på Netflix, der dykker ned i historien om den afdøde millionær Jeffrey Epstein.

Han døde sidste år i fængslet. Det er registreret som et selvmord, men på internettet er der en flodbølge af teorier om, at han blev dræbt, fordi han sad inde med informationer om særdeles magtfulde mennesker som Bill Clinton og den engelske prins Andrew.

Jeffrey Epstein: Filthy Rich handler i fire afsnit om den – med seriens ord – aldrig stillestående svingdør af mindreårige piger, som blev del af Epsteins verdensomspændende prostitutionsring.

Med interviews af flere af de involverede kvinder lægger serien op til en eksplosiv omgang med grimme afsløringer af magtmisbrug.

Serien er instrueret af Lisa Bryant, der har den berømte dokumentarist Joe Berlinger som producer og baserer fortællingen på forfatteren James Pattersons bestseller Filthy Rich: The Shocking True Story of Jeffrey Epstein fra 2016.

”Han er død, men han handlede ikke alene. Ingen af dem har måttet tage ansvar,” siger en kvinde undervejs i traileren, før der til sidst bliver sat trumf på.

”Monstrene er stadig derude. I tog vores frihed fra os, nu vil vi tage jeres!”

Jeffrey Epstein: Filthy Rich har premiere på Netflix den 27. maj.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro