Trailers
25. feb. 2026

Hjemsøgt

Taekyung Tanja In Wol Sørensens personlige dokumentar er både en jysk familiekrønike og historien om at få udslettet sit ophav.

Af Kevin Lundgreen Frederiksen

I 2025 fastslog en sydkoreansk kommission, at tusindvis af adoptioner i 1970’erne og 80’erne, herunder mange til Danmark, har krænket grundlæggende menneskerettigheder. Blandt andet ved at deres identitet var blevet forfalsket.

Et af de børn var Taekyung Tanja In Wol Sørensen.

Hun blev født i 1982 i den sydkoreanske havneby Incheon og sendt til Danmark, da hun var blot to måneder gammel. Først for ti år siden fandt hun ud af, at hun ikke var hittebarn. Og det koreanske adoptionsbureau har hendes biologiske mors kontaktoplysninger.

Hun blev adopteret af en dansk familie, der udadtil var en typisk kernefamilie. Under overfladen var familien dog præget af vold, alkoholisme og sygdom.

”Mit første minde er, at min mor kaster en stegepande i hovedet på min far,” siger Taekyung i traileren til dokumentaren Hjemsøgt, der på engelsk har titlen Homesick.

Ved første øjekast ligner filmen et portræt af en dysfunktionel familie i Jylland, men historien bliver fortalt fra Taekyungs synspunkt.

Til ildevarslende musik væves gamle familiefotos, landskabsbilleder og arkivmateriale sammen med interviews med de danske familiemedlemmer. Og midt i det hele bliver et brev fra hendes biologiske mor læst op på koreansk.

”Til min datter, der bor så langt væk. Hvis det var sandt, at tiden flyder som vand, ville jeg indfange vandet og rejse tilbage i tiden. Tilbage til dengang, du var lille, og så ville jeg lege med dig.”

Et centralt øjeblik i traileren er, da Taekyung taler i Sydkoreas nationalforsamling.

”At vokse op uden en begyndelse påvirker på mange måder ens selvopfattelse. Men når man opdager, at begyndelsen bevidst er blevet slettet, bliver ens identitet alvorligt påvirket,” siger hun.

Hjemsøgt har premiere på Cph:Dox den 14. marts og er udtaget til Dox:Danmark med visninger landet over.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro