Trailers
06. mar. 2019

Game of Thrones

Ottende og sidste sæson af tidens største serie lægger an til tv-historiens vildeste slag med ildspyende drager og dansk deltagelse.

I otte år af vores liv har folk og fæ i Westeros smedet rænker og dræbt deres modstandere på voldsomste vis.

Men nu nærmer afslutningen på tidens største serie, fantasy-dramaet Game of Thrones, sig med hastige skridt. Og det bliver med noget af en kulmination.

Første trailer til den populære HBO-serie er blevet offentliggjort, og det skorter hverken på ildspyende drager eller store ord.

”Jeg lovede at kæmpe for de levende. Jeg har tænkt mig at holde det løfte,” siger ridderen Jaime Lannister, der spilles af danske Nikolaj Coster-Waldau.

Al hjælp bliver nok også nødvendig, hvis den dybfrosne fjende bestående af White Walkers skal besejres. De brød som bekendt gennem Muren i slutningen af syvende sæson, og nu skal kampen om liv og død stå.

I traileren møder vi også resten af hovedpersonerne i Game of Thrones. Det starter hos unge Arya Stark, der er på togt for at få blodhævn over sine mange fjender. Vi møder også Sansa Stark, Jon Snow og Daenerys Targaryen, der har mere travlt med at forberede sig til det store slag med de udøde.

Ottende sæson består kun af seks afsnit, som til gengæld er af spillefilmlængde og den nok største tv-produktion nogensinde. Skuespillerne har fortalt, at den store kampscene er af episke proportioner, og ud fra traileren at bedømme tror man dem!

Endegyldigt sidste sæson af Game of Thrones får premiere på HBO Nordic den 15. april.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro