Trailers
28. aug. 2024

Familier som vores

Emil Aarestrups berømte digt Angst er den røde tråd i traileren til Thomas Vinterbergs TV 2-serie Familier som vores, der får premiere i weekenden på Venedig-festivalen.

Af Claus Christensen

Ulrich Thomsens chokerende tale i Festen er gået over i filmhistorien, og 26 år senere er den lovende trailer til Thomas Vinterbergs kommende TV 2-serie Familier som vores også bygget op om en tale.

Elias, der spilles af Albert Rudbeck Lindhardt, taler til de nyudklækkede studenter på Gammel Hellerup Gymnasium. Talen er noget særligt, fordi det er den sidste studentertale nogensinde i Danmark. Regeringen har nemlig besluttet, at befolkningen skal evakueres på grund af den stigende vandstand.

”Om lidt, er vi forsvundne / Som Boblerne i Bækken,” citerer han Emil Aarestrups berømte Angst fra 1838, hvorefter han triumferende vender det melankolske digt på hovedet.

”Jeg synes ikke, at vi skal forsvinde som boblerne i en bæk. Jeg synes, vi skal fosse ud som en flod,” siger han og tilføjer til øredøvende bifald: ”Er I klar til verden?”

Traileren anslår en ukueligt optimistisk stemning på en meget dyster baggrund. Under talen klippes der til store menneskemængder, som er på flugt fra den ulmende naturkatastrofe.

Vi får også glimt af Elias’ kæreste Laura (Amaryllis August) og hendes fraskilte forældre Jacob og Fanny, der spilles af Nikolaj Lie Kaas og Paprika Steen, samt Fannys bror (Thomas Bo Larsen), der går amok med et boldtræ.

”Mennesket har en fantastisk evne til at tilpasse sig – selv i de mest udfordrende situationer,” har Thomas Vinterberg udtalt om serien, som han har skrevet sammen med Ekkos anmelder, Bo hr. Hansen.

I det aktuelle Ekko #96 varmer Bo hr. Hansen op til serien med sine personlige refleksioner over fænomenet ”dommedag”, der er nummerets tema.

De fire afsnit af Familier som vores får i den kommende weekend verdenspremiere på Venedig-festivalen, hvor Ekkos udsendte, Niels Jakob Kyhl Jørgensen, vil anmelde den.

Herhjemme får den premiere på TV 2 den 20. oktober.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro