Trailers
04. maj 2023

Dune bliver endnu vildere

Timothée Chalamet rider på en sandorm i den første trailer for Dune: Del 2, som ifølge instruktøren er hovedretten efter forgængerens appetitvækker.

Af Nicki Bruun

En perlerække af berømte skuespillere mødes på sandplaneten Arrakis og resten af det eventyrlige univers, som udgør verden i fortsættelsen af det stort anlagte sci-fi-drama Dune.

Den canadiske instruktør Denis Villeneuve gav den hele armen i sin filmatisering af Frank Herberts klassiker Dune, som mestre som David Lynch og Alejandro Jodorowsky har knækket nakken på.

Det gik så godt, at Villeneuve har fået lov til at lave Dune: Del 2, som der nu er kommet den første trailer til.

Her ser man Timothée Chalamet i hovedrollen som unge Paul Atreides, der rider på en af de enorme sandorme, som eksisterer på Arrakis. Med dramatisk underlægningsmusik er der dømt fuldfed blockbuster-action for alle pengene.

Og penge er der brugt mange af. Dune: Del 2 er optaget udelukkende i det svimlende IMAX-format, og Denis Villeneuve har udtalt, at filmen er hovedretten til forgængerens appetitvækker.

I filmens anden hovedrolle er Zendaya, hvis figur Chani angiveligt fylder mere end i forgængeren. Men på rollelisten er også stjerner som Josh Brolin, Léa Seydoux og Javier Bardem. Desuden medvirker to af tidens hotteste unge skuespillere, Florence Pugh (Don’t Worry Darling) og Austin Butler (Elvis), så der er kamp om opmærksomheden.

Den første film i Denis Villeneuves Dune-filmatisering fik verdenspremiere på Venedig-festivalen i 2021, men ifølge mediet Deadline bliver det ikke tilfældet med fortsættelsen.

Dune: Del 2 får dansk biografpremiere den 1. november.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro