Trailers
05. apr. 2019

Domino

Nikolaj Coster-Waldau vil hævne politikollegaens brutale skæbne i Brian De Palmas danskproducerede thriller, som har haft problemer undervejs.

Af Claus Christensen

Der har længe været tvivl om, hvorvidt Brian De Palmas Domino med Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollen ville blive ramt af dominoeffekten og aldrig se dagens lys.

De Palma har ikke lagt fingre imellem, når han i medier har beskyldt den danske producent Schønne Film for at underfinansiere filmen og lyve over for filmholdet.

”Det var en frygtelig oplevelse,” sagde instruktøren til avisen le Parisien sidste sommer.

Men nu er traileren nærmest ud af det blå blevet offentliggjort på YouTube. Her kan man opleve vores helt egen Nikolaj Coster-Waldau og vores lige så meget egen Søren Malling spille to politifolk, der skal foretage en anholdelse i en grønthandel i København.

Men det slipper de ikke godt fra. Den anholdte vrister sig fri, kvæster Malling og tager flugten. Coster-Waldau er ramt af sin kollegas grøntsagsagtige skæbne, og så starter en hæsblæsende forbryderjagt, der blandt andet fører Coster-Waldau til en tyrefægterarena i sydspanske Almeria.

Også Guy Pearce og Paprika Steen har sneget sin ind i den hårdtpumpede trailer, der byder på slagscener, påtrængende effektlyde og høj musik. Men taget i betragtning af, at den 78-årige mesterinstruktør har skabt spektakulære værker som Carrie, Dressed to Kill, Scarface og De uovervindelige, ser optrinene relativt ordinære ud.

”Ligner mere en kedelig direkte-til-video-actionfilm end et nyt værk af Brian De Palma,” skriver en bruger på YouTube.

Hvad det amerikanske marked angår, ser brugeren ud til at få ret. Ifølge IMDb får Domino nemlig amerikansk premiere 31. maj på video-on-demand. Herhjemme skulle der stadig være en god chance for, at filmen får biografpremiere, men distributøren SF Studios oplyser til Ekko, at man stadig afventer en dansk premieredato.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro