Trailers
05. nov. 2020

Den næstsidste

Ekko Shortlist Awards-vinderen Jonas Kærup Hjort skaber i sin debutspillefilm et overrumplende univers, som man ikke er vant til at se i dansk film.

Af Nicki Bruun

Det er ikke nogen hemmelighed, at Jonas Kærup Hjort kan skabe filmiske universer ud over det sædvanlige.

Instruktørens afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, Om en måned, vandt tre priser ved Ekko Shortlist Awards 2018.

Det er et absurd-humoristisk drama, hvor en gruppe nøgne mænd er fortabt i mørket og venter på hjælp udefra. Nu er Jonas Kærup Hjort snart klar med sin debutspillefilm, og ud fra den første korte teaser at bedømme fortsætter han den kompromisløse stil.

En kvinde taler, mens kameraet filmer en række mennesker i dunkelt oplyste rum, hvor sand eller noget lignende vælter ned over dem.

Man får fornemmelsen af, at det er en bygning – måske endda en verden – som er i gang med at bryde sammen.

Teaseren til Den næstsidste byder på en masse stemning, mens handlingen ikke fremgår. Filmen skildrer en vandaflæser – spillet af Joen Højerslev – der på kafkask vis fanges i en afsides bygning og får vendt sin realitetssans op og ned.

”Gennem absurditet og sort humor afspejler fortællingen om Den næstsidste vor tids fortvivlelsens verden. Frygten, håbløsheden, forsømmeligheden, forladthedsfølelsen, tvetydigheden, den ubarmhjertige objektivitet – alle disse dyrkes for at konfrontere publikum med sig selv,” udtaler Jonas Kærup Hjort.

Filmen får verdenspremiere på Tallinn Black Nights Film Festival den 20. november og bliver efterfølgende vist på årets reducerede udgave af Cph Pix.

Den næstsidste får almindelig biografpremiere i 2021.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro