Trailers
10. okt. 2019

De forbandede år

Anders Refn er tilbage som instruktør med pomp og pragt i en film om Anden Verdenskrig, hvor danskerne både samarbejdede og gik til kamp mod tyskerne.

Af Nicki Bruun

Til tonerne af Det er så yndigt at følges ad flyver tyske bombefly pludselig ind over det danske land i traileren til Anders Refns stort anlagte drama om Anden Verdenskrig: De forbandede år.

Refn er også kendt som klipper på flere af Lars von Triers film og far til Nicolas Winding Refn, men han har ikke instrueret en spillefilm siden Sort høst fra 1993.

Tyve år har han da også brugt på at researche og skrive manuskriptet til De forbandede år, der foregår i besættelsesårene fra 1940 til 1943.

Traileren giver en forsmag på, hvad der visuelt ligner et periodedrama i absolut topklasse. Med troværdige kostumer og flotte kulisser bliver vi henført til en tid, der både føles som en evighed siden og en verden af i går.

I hovedrollen ses Jesper Christensen som den succesfulde fabriksejer Karl Skov. Han og familien lever det gode liv nord for København, men da tyskerne gør deres ankomst, ender han i et moralsk dilemma: Samarbejde eller modstand?

Hans kone spilles af altid forrygende Bodil Jørgensen, mens ægteparrets fem børn går vidt forskellige veje. Det er klarest illustreret af deres to ældste drenge, Aksel og Michael, som henholdsvis kaster sig ud i modstandskampen og trækker i tysk uniform.

Mads Reuther, der er kendt for adskillige kortfilm på Ekko Shortlist, får sit store gennembrud som rebelske Aksel, der lader de danske faner vejre. Filmen er i Biografklub Danmark og skal nok blive set af et stort publikum.

De forbandede år får premiere i biografen den 9. januar.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro