Trailers
27. jan. 2017

David Brent: Life on the Road

Den britiske komiker Ricky Gervais kan i traileren til ny film igen ses i rollen som den taktløse chef fra The Office.

”Jeg er begyndt at gøre, hvad jeg gør bedst: underholde,” annoncerer en stolt David Brent i traileren til Netflix-filmen David Brent: Life on The Road.

Den er en opfølger til den tåkrummende britiske mockumentary-serie The Office.

Selv om der er gået over tretten år, siden sidste sæson af britiske The Office rullede over skærmen, er Gervais lige så upassende som altid i rollen som Brent – og om muligt mere slesk end nogensinde før.

Filmen fortsætter den pseudo-dokumentariske beretning om den tidligere kontorchef, som nu har skiftet chefstillingen ud med et job som rengøringsartikel-sælger. Tilmed har han besluttet at udleve sin store drøm om at blive singer-songwriter.

I traileren ser vi Brent på tour med sit band, Foregone Conclusion, iført satinvest, lidt for opknappet skjorte, Elvis-solbriller og læderjakke. Han udfolder sig som en sand rockstjerne både bag og på scenen, hvor han tydeligvis føler sig hjemme.

”Hvis I synes, det er pinefuldt at se på, så tænk på, at det er mig, der skal stå ved siden af han,” siger bandets rapper, Dom Johnson, som af Brent bliver tvunget til at rappe om politisk ukorrekte temaer som tykke mennesker og dværge.

Hverdagsjobbet som rengøringsartikel-sælger er Brent lige så uduelig til. Hvem andre finder på at fyre en penis-vittighed af i forsøget på at sælge en tæppebørste?

”Den er lige så stiv, som du ønsker, og den vil ikke ødelægge dit tæppe,” smiler Brent, hvorefter han tilføjer: ”Som jeg også sagde til hende i går.”

David Brent: Life on the Road har premiere den 10. februar på Netflix.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro