Trailers
30. maj 2023

Dansk stortalent bryder gennem universet

Instruktøren Søren Peter Langkjær Bojsen kaster sig over kvantefysik og paralleluniverser i sci-fi-venskabsdramaet Det store glitch.

Af Nicki Bruun

”Der er så få filmskabere herhjemme, der ikke bare laver dramaer om forholdet mellem mennesker. Han er så begavet, at han kan tage fat i nogle meget større tematikker.”

Sådan sagde instruktøren Zinnini Elkington, da hun for nylig anbefalede Søren Peter Langkjær Bojsens kortfilm Delphi, der er på Ekko Shortlist. Han har også skrevet et essay i Ekko #90, hvor han på sin egen filosofiske måde forsvarer filmklichéer.

Nu er den Super16-uddannede Bojsen på banen med sin anden spillefilm efter En rapport fra festen og gæsterne. Og han lader de store tanker få frit løb.

Produktionsselskabet Bacon står bag Det store glitch, der er lavet uden støtte fra Det Danske Filminstitut. Den er noget så sjældent som et naturalistisk sci-fi-venskabsdrama – tænk Richard Linklater møder Shane Carruth (Primer).

Traileren viser med sine rå videooptagelser et sommerligt København, hvor unge mennesker krydser grænsen mellem virkelighed og fiktion. Den ene hverves af et aktivistisk undergrundsnetværk, mens den anden forelsker sig i en mystisk kvinde.

Idéer om paralleluniverser og kvantefysik bliver kastet rundt af hovedpersonerne, som også cykler omkring i den københavnske aften og taler om deres venskab.

Hovedrollerne spilles af de ubeskrevne blade Joos Støvelbæk, Lukas Gregory og Leonora Saabye, mens Simon Bennebjerg og Jonas Bergen Rahmanzadeh (Joe Tech) også er på rollelisten.

Det store glitch vises på genrefestivalen Sci-Fi-London den 3. juni og forventes at komme i danske biografer senere på året.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro