Trailers
12. dec. 2019

Curb Your Enthusiasm – sæson 10

Larry David er tilbage med endnu flere muntre pinligheder i tiende sæson af komedieserien, der har gæstestjerner og store vedhæng på programmet.

Af Nicki Bruun

Mens vi nærmer os indgangen til et nyt årti, er en af det 21. århundredes store humoristiske stemmer tilbage!

Larry David kom med første sæson af Curb Your Enthusiasm i 2000, og den ikoniske titelmelodi er gennem årene blevet lig med pinlighedskomik i uanede mængder.

Efter en mangeårig pause fra det tåkrummende univers vendte manden bag Seinfeld i 2017 tilbage med niende sæson af Curb Your Enthusiasm, som vor anmelder begejstret gav fem stjerner.

Nu er Larry David igen klar med en ny sæson, der har fået sin første lange trailer. Den byder på optrædener af stjerner som Jon Hamm (Mad Men) og Laverne Cox (Orange Is the New Black), og så får hovedpersonen ellers bare adskillige gange at vide, at han skal fucke af.

Sædvanen tro er han da heller ikke den flinkeste fyr i verden. Først driller han en veninde med, at hun ligner Abraham Lincoln, og dernæst er han efter postbuddet.

”Hvis du skal konfrontere nogen, er det bedst at have bukser på. Det er svært at tage en person seriøst, når han er iført shorts.”

Larry David diskuterer også med vennerne, hvordan man bliver medlem af The Big Johnson Community– klubben for mænd med et stort vedhæng – hvis man ikke er veludrustet.

Det ligner med andre ord et glædeligt gensyn med serien, der er en meget direkte inspirationskilde for Casper Christensen og Frank Hvams Klovn, hvis sidste film får premiere den 30. januar.

Curb Your Enthusiasm får premiere på amerikansk HBO den 19. januar, så vi kan højst sandsynligt se den herhjemme på HBO Nordic dagen efter.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro