Trailers
09. maj 2023

Christopher springer ud som filmstjerne

Den danske musiker spiller fisker med en sublim sangstemme i Netflix-filmen A Beautiful Life, der snart får premiere i hele verden.

Af Nicki Bruun

Sangstjernen Christopher har givet prøver på sit skuespiltalent i mindre roller i blandt andet Netflix-filmen Toscana, hvor Anders Matthesen har hovedrollen som kok.

Nu er det blevet Christophers tur til at spille hovedrollen i en dansk Netflix-film med den engelske titel A Beautiful Life.

I filmens trailer ser man ham som fiskeren Elliott. Han bliver opdaget af en musikmanager, da han hjælper sin ven (Sebastian Jessen) med en optræden på det lokale spillested.

”Hvordan kan det være, at en mand med din stemme står og sorterer hummere nede i havnen?” spørger manageren Suzanne (Christine Albeck Børge).

Snart befinder Elliott sig i musikkens verden, hvor Suzannes datter, produceren Lilly (Inga Ibsdotter Lilleaas), skal hjælpe ham med at blive en stjerne.

De er begge noget modvillige over for projektet, men undervejs begynder amorinerne selvfølgelig at blafre i luften.

Mehdi Avaz fik sammen med sine brødre Milad og Misam et gennembrud med debuten Mens vi lever, som brødrene på imponerende vis selv finansierede uden støtte fra Det Danske Filminstitut.

Dernæst gik det knap så godt for deres stjernespækkede opfølger Kollision. Men nu har Mehdi Avaz altså lavet to film, der kommer ud i hele verdenen via streamingtjenesten Netflix.

A Beautiful Life er skrevet af Stefan Jaworski, der gennem årene har stået bag manuskripter til et hav af danske tv-serier. Og så har Christopher selv lavet de originale sange, som Elliott optræder med på små og store scener i løbet af fortællingen.

Filmen får global premiere på Netflix den 1. juni.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro