Trailers
16. juli 2024

Captain America: Brave New World

Anthony Mackie køres i stilling som USA’s superhelt, men bliver ydmyget af Harrison Fords arrogante præsident i første smagsprøve på Marvels rødglødende actionbrag.

Af Karoline Balstrøm

Marvel har offentliggjort teasertraileren til den længe ventede Captain America: Brave New World, og den skaber forventning om et rødglødende actionbrag.

Efter den gamle Captain America, Steve Rogers (Chris Evans), gik på superheltepension i Avengers: Endgame, har USA befundet sig i et førerløst kaos.

Det har taget kaptajnens gode ven, Sam Wilson og flyvende Falcon (Anthony Mackie), en hel sæson på seks afsnit af serien The Falcon and the Winter Soldier at indse, at han er nødt til at overtage rollen som leder og genskabe landets patriotiske ånd.

I Captain America: Brave New World bærer Falcon som Captain America endelig stolt det ikoniske skjold vel vidende, at han kan løfte opgaven.

I teaseren, som til forveksling ligner en ganske normal trailer, står Anthony Mackie med en klassisk Captain America-udfordring. Nemlig at håndtere slibrige Washington-politikere, der forsøger at bruge superhelte som belejlige brikker i deres magtspil.

Selveste Harrison Ford sidder tungt på den amerikanske trone som landets nyvalgte præsident, Thaddeus Ross.

Den 82-årige skuespiller har overtaget rollen, efter kollegaen William Hurt gik bort i 2022, 71 år gammel. En stor ærgrelse for Marvel-fans, for siden The Incredible Hulk fra 2008 har selskabet sneget den Hulk-hadende skurk ind her og der.

Brave New World var planlagt som den helt store forløsning, der endelig skulle afsløre, hvad der får skurken til at se rødt. Og det lader til, at det ikke kun er Hulk, men også Captain America, præsidenten har et stort problem med.

”Nok er du Captain America,” lyder det gennem sammenbidte tænder fra Harrison Ford, mens han kæmper med at holde sit temperament nede. ”Men du er ingen Steve Rogers.”

Det er tilpas nedladende og truende til, at man instinktivt hader ham og får lyst til at bakke op om den nye helt.

Captain America: Brave New World får premiere den 12. februar 2025.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro