Trailers
28. aug. 2020

Ammonite

Det er et skuespilmøde af de helt store, når Kate Winslet og Saoirse Ronan bliver vindblæste og forelskede i Ammonite.

Af Thea Torp

Engelske Francis Lee blev et navn i indiekredse med den prisvindende spillefilmdebut God’s Own Country, hvor to mandlige fårehyrder falder for hinanden.

Instruktøren er klar med en ny kærlighedshistorie, nu mellem to kvinder.

I Ammonite spiller Kate Winslet den banebrydende palæontolog Mary Anning, der vandrede langs Englands grå og skummende kyster for næsten 200 år siden.

Hun fandt blandt andet de allerførste fossiler fra fortidsmonstrene flyveøglerne og hvaløglerne, der lever under dinosaurernes tid.

Forskerens koncentration brydes, da en melankolsk, ung kvinde – spillet af stjerneskuddet Saoirse Ronan –bliver ansat som hendes lærling. Kvindens mand betaler en klækkelig sum, så hustruen kan komme med på udforskning.

Iklædt kyser og store kjoler, men også praktiske sko, går de to kvinder i filmens trailer langs de blæsende kyster for at finde små spor fra fortiden i mudrede sten.

Undervejs finder de også kærligheden til hinanden i det kolde, engelske landskab.

Ammonite ligner en krydsning mellem akademikerforelskelsen i Call Me by Your Name og den lidenskabelige fortidskærlighed i franske Portræt af en kvinde i flammer.

Ammonite skulle have haft verdenspremiere på Cannes-festivalen, der som bekendt måtte aflyses.

I stedet kan romantikere og videnskabsnørder se filmen, når den får premiere under festivalen i Toronto den 4. september. Dansk premiere er uvis.

Trailers
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Trailers
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Trailers
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Trailers
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
Trailers
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
Trailers
24. juli 2026

Mārama

Amira
Trailers
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Trailers
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

”Christopher Nolan ville være rasende”
Trailers
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro