14. maj 2019
Nøgne tissekoner er public service
I de fem afsnit af DR-programmet Ultra smider tøjet har den åbensindede vært Jannik Schow fokus på forskellige kropsdele i al deres nøgne herlighed. Foto | DR Ultra

Nøgne tissekoner er public service

Med et program som Ultra smider tøjet bliver den næste generation forhåbentlig klogere.
Af Ida Rud

”Du skal lige vide, at der er nøgne tissekoner på din skærm lige om lidt.”

Sådan lyder det i allerførste afsnit ud af fem på DR Ultras serie Ultra smider tøjet. Den licensbetalte børne- og ungdomskanal er sig virkelig sit public service-ansvar bevidst i den lille time, som de fem afsnit tilsammen varer.

I hvert afsnit er der fem nøgne mennesker, som viser en særlig kropsdel frem: tissekonen, numsen, brysterne, tissemanden og hele kroppen.

Det sker foran en skoleklasse, og de må stille alle de spørgsmål, der falder dem ind.

Her er alle slags kroppe – unge, gamle, tynde, tykke, behårede, tatoverede og bebumsede. En enkelt kvinde mangler et bryst, to andre er gravide, en af mændene har en piercing i sin pung, og der er stor forskel i størrelsen på kønsdelene.

Gør det ondt at blive piercet? Hvorfor barberer man sig? Hvorfor har man ikke menstruation ud af næsen? Gør det ondt at komme i puberteten?

Det er den slags spørgsmål, de søde unger stiller, og selv om de fniser, når de fem voksne først smider deres badekåber, så er det ikke på en overgearet eller hysterisk måde. Tværtimod virker de nysgerrige og interesserede i at suge til sig af den bramfri – og vigtige – information.

Afsnittene varierer en smule fra gang til gang med spørgerunder og navneleg. For eksempel skal ungerne byde ind med, hvad man for eksempel kan kalde rumpetten, og nogle af gæsterne bliver bedt om at fortælle, hvad de selv kalder en bestemt legemsdel.

Voksne kan passende også følge med og blive klogere på alt fra fissens anatomi til, hvorfor nosser nogle gange er korte og andre gange lange.

Det burde egentlig være noget, alle vidste, men for bare nogle få måneder siden kom en amerikansk mand på Twitter i vanvittigt uføre, fordi han gik i rette med en kvindelig gynækolog om, hvad henholdsvis vulva og vagina dækker over.

Det sker hele tiden, at folk tager fejl. Så ikke nok med, at det er vigtigt at blive klogere på vort eget køns anatomi – det er også vigtigt at forstå, hvordan det andet køn fungerer!

Forhåbentligt kan et program som Ultra smider tøjet være med til at gøre næste generation klogere og mindre påvirket af snævre, urealistiske kropsidealer. Under alle omstændigheder er det herligt at se nøgne, uperfekte kroppe på fjernsynet, godt hjulpet på vej af den glade og åbensindede vært Jannik Schow.

Ultra smider tøjet

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro