Sandheden på bordet

Det lyder igen og igen i diverse debatfora: ”Biograferne viser ikke andet end superheltefilm og genindspilninger af gamle film.”

Ja, sågar blandt Ekkos bloggere lyder der vildfarelser som: ”Der er derimod i dag fyldt op i biograferne med endeløse sequels og prequels af superheltefilm og animationsfilm samt tilbagevendende remakes af tidligere tiders store blockbuster-hits. Og en Christopher Nolan- og Tarantino-film indimellem.”

Intet ligger længere fra sandheden. Og det må alene være udtryk for, at man ikke følger særligt godt med i biografernes repertoire, når man kan fremsætte så verdensfjerne postulater.

For at kvalificere debatten har jeg gennemgået samtlige film, som biograferne viste i 2017, og kategoriseret biografernes repertoiresammensætning, så vi forhåbentlig i fremtiden kan diskutere emnet på mere oplyst grundlag.

Det viser sig nemlig, at superheltefilm, animationsfilm og genindspilninger tilsammen blot repræsenterer femten procent af biografernes repertoire. Altså en minoritet.

Sandheden er, at biograferne tilbyder et repertoire af høj diversitet og en volumen, som er stigende!

Det kan man forvisse sig om i nedenstående skema, hvor det også afsløres, at halvdelen af filmene på biografrepertoiret er originale!

Genindspilninger repræsenterer tre procent af biografernes repertoire, og her var det i særlig grad film som Skønheden og udyret (næststørste succes i 2017), It og Mordet i Orientekspressen, som faldt i publikums smag.

Superheltefilm var der også kun i begrænset omfang, nemlig også tre procent. Her scorede Guardians of the Galaxy Vol. 2, Thor: Ragnarok og Wonder Woman publikumsinteressen.

Næste udskældte kategori er franchises, altså forsættelser af tidligere tiders succeser. Og det til trods for, at de film kun repræsenterer sølle ni procent af biografernes repertoire. Her var det i særlig grad film som Alle for tre, Fifty Shades – I mørket og Star Wars: The Last Jedi, som fik publikum til at stille sig i kø foran biografernes billetkontorer.

Biopics og historiske dramaer er blandt publikums yndlinge. Disse film repræsenterer dog kun otte procent af filmene, som er på plakaten i bifferne. Her kan i 2017 fremhæves film som Dunkirk, Kærlighed kender ingen grænser og Victoria & Abdul.

Dokumentarfilm er i fremmarch blandt biografernes tilbud til publikum, og denne kategori er nu oppe på ni procent af repertoiret. Her var det Marcus og Martinus: Sammen om drømmen, Den anden side og En fremmed flytter ind, som løb med publikumsinteressen.

Animationsfilm er blandt publikums absolut foretrukne, selv om de kun repræsenterer ni procent. Film som den originale Vaiana, samt Boss Baby og Den utrolige historie om den kæmpestore pære, blev vinderne.

Film baseret på andet medie – for eksempel bøger, tegneserier og tv-serier – repræsenterer også ni procent af repertoiret. Her havde Du forsvinder, Gud taler ud og Snemanden fin vind i sejlene.

Og så er vi kommet til majoriteten af filmene i biograferne, nemlig de originale film, som øjensynligt slet ikke eksisterer i enkelte forbrugeres bevidsthed. Men de tørre tal viser, at disse film repræsenterer halvdelen af biografrepertoiret.

Vi taler film, som er skrevet direkte til biografernes store lærred. Men mon ikke noget alligevel dæmrer, når der nævnes titler som En frygtelig kvinde, La La Land, The Square, Underverden, Dræberne fra Nibe og Mens vi lever?

Hvad publikum vælger at se i de forskellige kategorier, har biograferne kun meget lidt indflydelse på.

Tro det eller lad være: Biograferne ser gerne så mange tilfredse gæster som muligt i deres butik, og når der viser sig en god original film – som for eksempel En frygtelig kvinde – giver biograferne selvfølgelig filmen al den kapacitet, som tilstrømningen fordrer.

Og det er faktisk kodeordet for biografdrift: At imødekomme flest mulige biografgængerne i videst muligt omfang. Alt andet ville egentlig også være ret uhensigtsmæssigt.