09. nov. 2013
Malmros – 11. del: Kunsten at elske
En fokuseret instruktør under optagelsen af Sorg og glæde. Fra venstre cheffotograf Jan Weinche, steadicamoperatør Karsten Jacobsen, Nils Malmros og med ryggen til: Helle Fagralid. Foto | Martin Dam

Malmros – 11. del: Kunsten at elske

Sorg og glæde er et hjertegribende og alment interessant punktum på en glorværdig karriere.
Af Kim Pedersen

Ellevte – og sidste – del af blogserien om en af vor tids mest betydelige instruktører afsluttes naturligvis med Nils Malmros’ nye hjertegribende film Sorg og glæde (2013), som får premiere i biograferne på torsdag.

Som tidligere afsløret i Filmmagasinet Ekko og diverse dagblade er udgangspunktet for Sorg og glæde en dybt personlig tragedie.

For snart 30 år siden tog instruktørens kone livet af parrets ni måneder gamle datter.

Omend medierne dengang omgik den yderst bedrøvelige historie meget diskret, hørte jeg om tragedien kort tid efter.

Da chokket havde lagt sig, hobede mange spørgsmål sig op i dagene derpå – spørgsmål som hidtil er forblevet ubesvaret – indtil nu.

Filmen undgår dog – gudsketakoglov – at konfrontere tilskueren direkte med den frygtelige gerning.

Selvom tragedien er filmens omdrejningspunkt, handler filmen i højere grad om kærlighed til et andet menneske.

Eller som Nils Malmros selv udtrykker det: ”Med min nye film vil jeg fortælle om at nå frem til den gensidige og modne kærlighed, gennem den største sorg og glæde i livet.”

Malmros og hans nærmeste omgivelser hudflettes i denne film, som det aldrig er sket tidligere. Men det er endnu engang lykkes instruktøren at gøre en personlig historie – og i dette tilfælde karrierens mest personlige – almen interessant.

I filmen må instruktøren sætte alt ind for at sikre sin kone et fremtidigt liv og må tage ansvar, da hele verden ramler omkring ham. I dette forehavende sættes instruktøren på den ultimative prøve: betingelsesløs kærlighed til et andet menneske.

Omend tragedien i filmen er fuldstændig, har den dog det resultat, at Nils Malmros' alter ego, Johannes, for første gang oplever den gensidige og modne kærlighed til et andet menneske, men dog med højest tænkelige prisseddel.

Man kan med rette kalde Sorg og glæde en modig kulmination på en lang glorværdig karriere – og samtidig en forudsætning for forståelse af Nils Malmros og hans samlede produktion.

Filmens ægtepar spilles af Jacob Cedergren og Helle Fagralid, mens man i biroller blandt andre møder Nicolas Bro, Ida Dwinger, Henrik Vestergaard, Helle Hertz, Niels Weyde, Kristian Halken og Søren Pilmark.

I Ekko #44 blev Nils Malmros interviewet af journalist Anders Lange, og da Lange spørger instruktøren om han ikke mangler at lave en film om at elske, giver Malmros ham ret. Dog havde Malmros på daværende tidspunkt sine tvivl om hvordan han skulle bære sig ad og ville bestemt ikke kaste sig ud i noget, som ikke ville lykkes.

Der kan herfra forsikres om, at Sorg og glæde er lykkes.

Hvor forløberen, Kærlighedens smerte (1992), var set gennem kvindens øjne, er Sorg og glæde set gennem mandens. Jeg tror, der vil være forskel på kønnenes modtagelse af Nils Malmros’ nye film.

Malmros har efter hver af sine film meddelt, at det blev hans sidste. Denne gang kommer det til at holde stik.

 

Production notes:

Flere scener er skudt on location foran Nils Malmros’ private hjem i Aarhus-forstaden Højbjerg.

Filmens interiør-scener er naturligvis optaget i et filmstudie. Optagelser i selve Malmros’ private hjem ville nok være at komme alt, alt for tæt på.

Og her slår så perfektionisten Malmros atter til.

Rekvisitterne til scenerne i den lille families hjem er ikke hentet på diverse loppemarkeder og auktioner af brugte møbler. Næh, instruktøren tømte simpelthen det private hjem for indbo og genskabte det hele i et filmstudie, ned til mindste detalje. Selv instruktørens baghave blev genskabt i studiet.

Og for endnu engang at understrege den kendte malmroske perfektionisme er scenen i Cannes med den helt korrekte plakat i baggrunden: John Hustons Annie (1982).

Sorg og glæde er dedikeret til konen Marianne og datteren Anne.

 

Nedenstående et eksklusivt kig, gennem Martin Dams kameralinse, bag kulissen af Nils Malmros’ nye film Sorg og glæde:

Jan Weinche og Nils Malmros diskuterer det næste set-up i baghaven. Fra venstre continuity Elin Amundsen Grinaker, cheffotograf Jan Weinche, Nils Malmros, sminkør Katrine Tersgov, kostumier Lone Frikke og chefkostumier Anne-Dorte Fischer.

Optagelse i klipperummet. Fra venstre belysningsmester Otto Stenov, steadicamoperatør Karsten Jacobsen, cheffotograf Jan Weinche, Nils Malmros og indspilningsleder Søren Kjær.

Glæde over endnu en god optagedag. Fra Venstre: steadicam-operatør Karsten Jacobsen , Ccntinuity Elin Amundsen Grinaker, Nils Malmros, Joachim Rask Thomas, rekvisitør Finn Richardt og cheffotograf Jan Weinche. 

 

Malmros – 1. del: Den spæde start

Malmros – 2. del: Gennembruddet

Malmros – 3. del: Professionaliseringen

Malmros – 4. del: Den første rigtig store film

Malmros – 5. del: Den opdigtede historie

Malmros – 6. del: Filmen om tilblivelsen af Drenge

Malmros – 7. del: Forløberen

Malmros – 8. del: Mere sex, tak

Malmros – 9. del: Instruktøren som skuespiller

Malmros – 10. del: Tilbage til rødderne 

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten