03. nov. 2014
Ikke første gang, Denice K græder
Denice Klarskov Foto | Made in Copenhagen

Ikke første gang, Denice K græder

Miseren med dokumentarfilmen Naked – dagbog fra Porn Valley er blot historien, som gentager sig.
Af Kim Pedersen

Sjældent har en dokumentarfilm fremprovokeret så meget presseomtale, som Nicole N. Horanyis børne- og ungdomsfilm Naked – dagbog fra Porn Valley.

Hvorfor jeg kalder en dokumentarfilm om sexindustrien i USA en børne- og ungdomsfilm, vender vi tilbage til.

I modsætning til andre film med erotisk tilsnit, er det dog ikke selve indholdet af filmen, som har skabt den magen omtale.

Den megen omtale skyldes alene, at filmens hovedrolleindehaver, Denice Klarskov, først har bakket filmen 100 procent op for siden at undsige den komplet.

Til Jyllands-Posten udtaler hun om filmen:  ”Jeg kan ikke stå inde for denne film og denne fremstilling af mig og mit erhverv, så jeg melder helt klart og ærligt ud, at jeg er ked af filmen. Jeg synes, den er manipulerende, idet den ikke fortæller en sand historie i den forstand, men nærmere udleverer min ærlighed og misbruger min venlighed.”

Men det er såmænd blot historien, som gentager sig. Det er nemlig ikke første gang, Denice Klarskov undsiger en dokumentarfilm, hun har medvirket i.

Tilbage i 2009 stillede hun ligeledes beredvilligt op i TV 2’s dokumentar Sex i Danmark – prisen for porno.

Denice Klarskov hjalp holdet bag udsendelsen med at komme ind i det danske porno-miljø, nøjagtigt som hun nu har hjulpet Nicole N. Horanyi med at komme ind i det amerikanske miljø af samme karakter.

Efterfølgende udtalte Klarskov til nyhedsbureauet Newspaq om TV 2’s dokumentarfilm: ”De fortalte os, at de ville fælde de dårlige folk i pornobranchen, og det ville vi gerne hjælpe dem med. Men i stedet lavede de så et anti-pornoprogram.”

Oven på den oplevelse skulle man da tro, at Denice Klarskov var blevet klogere. Eller at Nicole N. Horanyi havde taget de nødvendige forholdsregler mod, at en lignende situation skulle gentage sig.

Det er da nogenting besynderligt og det ligner et mønster.

Hele to gange er dokumentarfilm om pornoindustrien blevet undsagt og hvem der egentlig er blevet misbrugt, kan man roligt stille et meget stort spørgsmålstegn ved. Pornomodellen? Instruktøren? Journalisterne? Publikum?

Men hov – startede jeg ikke denne blog med at skrive, at der var tale om en børne- og ungdomsfilm?

Det kræver nok mere end almindelig opfindsomhed at karakterisere denne film som en børne- og ungdomsfilm. Ikke desto mindre er det præcis i denne kategori, at filmen er blevet støttet af Det Danske Filminstitut. Den ansvarlige for uddeling af statslige støttemidler til dokumentarfilm for børn- og unge er filmkonsulent Dorte Høeg Brask. Hun har støttet filmen med en halv million kroner.

Et faktum, som i filmens pressemateriale bliver sløret ved at angive voksen-filmkonsulenten Helle Hansen, som ansvarlig for den statslige støtte.

En pornomodel, som vil sikre sig selv og filmen optimal presseomtale, og et filminstitut, som støtter en film af denne karakter med børne- og ungdomspenge.

Det er smukt!

Relevante artikler

Interview
26. okt. 2014
Gråd og sprøjteorgasme

Porno: Gråd og sprøjteorgasme

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro