22. okt. 2016
Det lukkede (kvindelige) selskab
Foto | Screenshot Facebook

Det lukkede (kvindelige) selskab

De, som troede, at kønsadskillelse hører fortiden til, tager grueligt fejl.
Af Kim Pedersen

Forleden faldt jeg over en Facebook-side kaldet ”Kvinder i film”. I beskrivelsen på siden står der, at siden er en ”lukket gruppe, oprettet til at samle dokumentation og diskutere problematikker, ideer og løsninger i forhold til den skæve kønsfordeling i dansk film”.

 

Det lød jo alt sammen meget tilforladeligt.

Efter at have brugt hundredvis af timer på en undersøgelse af netop dette emne i min egenskab af ankerperson for en af de aktionsgrupper, som Det Danske Filminstitut har nedsat, tænkte jeg, at jeg – om nogen – havde værdifuld information at byde ind med.

Jeg ansøgte derfor om adgang til denne lukkede facebook-side.

Min ansøgning er dog foreløbigt ikke blevet imødekommet. Jeg har faktisk overhovedet intet hørt. Og ikke nok med det: Nu er siden på mystisk vis forsvundet fra jordens overflade!

Jeg kan i al fald ikke finde den længere, og før min ansøgning havde jeg intet problem med at google mig frem til den.

Det fik mig til at kigge nærmere på siden ud fra de screenshots, jeg havde taget, mens den stadig eksisterede. Her gik det pludselig op for mig, at kun kvinder var medlemmer af den lukkede side. 

De 334 kvindelige branchemedlemmer af den lukkede gruppe havde dermed på eget initiativ sat mænd uden for døren, når der skulle skabes klarhed og diskussion om det vigtige emne. Blandt medlemmerne findes koryfæer som filminstruktørerne Linda Wendel, Birgitte Stærmose, Mette-Ann Schepelern, Christina Rosendahl og festivalkonsulent Lizette Gram Mygind fra Det Danske Filminstitut. Siden administreres af Charlotte Sachs Bostrup, som ligeledes er filminstruktør.

Gad vide, hvordan kvinderne i dansk film ville have reageret, hvis branchens mænd havde gjort det samme!

Hvor er det dog uhensigtsmæssigt, at dansk films kvinder dermed skaber polarisering og fronter omkring et emne, som begge køn har en stor interesse i. Jeg troede, at den slags fjollerier hørte fortiden til. Man kan roligt påstå, at demokratiet har trange kår i filmbranchen.

Hvis debatten skal give mening, må både mænd og kvinder mødes som jævnbyrdige i manegen. Men den åbenhed ønsker kvinderne i dansk film altså ikke. Det er sørgeligt.

De, som troede, at kønsadskillelse hører fortiden til, tager grueligt fejl. 

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro