27. okt. 2013
Malmros – 6. del: Filmen om tilblivelsen af Drenge
Nils Malmros under filmoptagelse. I baggrunden Malmros' hoffotograf Jan Weinche.

Malmros – 6. del: Filmen om tilblivelsen af Drenge

Sjette del af de personlige erindringer om filmene af Nils Malmros.
Af Kim Pedersen

Sjette del af blogserien, som sætter fokus på mine personlige erindringer om filmene fra Nils Malmros’ hånd – en af vor tids væsentligste danske filminstruktører.

Med Århus by night (1989) kunne man frygte, Malmros var begyndt at køre i ring, på grund af mangel på stof, idet han have kastet sig over en historie om tilblivelsen af hans egen Drenge (1977).

 

Historisk ved vi jo nu, at den frygt var ubegrundet – filmen er i mine øjne da også en af Malmros’ bedste, måske fordi jeg kunne nikke genkendende til mange af filmens karakterer, efter selv at have oplevet dem til premierefesten på forlægget.

Som biografdirektør i Aarhus var jeg naturligvis yderst tilfreds med filmens titel. Men selvom jeg var lykkelig, er danske stednavne i filmtitler ikke ligefrem svaret på en dansk producents kommercielle drømme. Miraklet i Valby (1989) og Min fynske barndom (1994) er andre eksempler på titler, hvor det er gået grueligt galt rent kommercielt, idet filmene har haft mere end svært ved at samle et publikum i byer, som lå uden for titelområdet.

Århus by night blev en gigantsucces i Aarhus, knap så stor i de øvrige danske byer, specielt København. Det var synd og skam.

Filmen handler om en ung århusiansk filminstruktør, der skal i gang med sin første film på stort budget, en film om hans egen barndom. Man følger filmens besværlige tilblivelse: den idealistiske og ambitiøse, men umodne instruktør har problemer med skuespillerne og er tillige forelsket i den kvindelige hovedrolleindehaver. Endnu større problemer har han med det tekniske hold fra København. De brovtende københavnere har ikke meget til overs for århusianerne, og de insisterer på at holde fri om aftenen, hvor der skal drikkes og hores.

Malmros alter ego i denne film er den noller filminstruktør Frederik, spillet af Thomas Schindel.

Blandt filmens medvirkende finder vi endnu engang Malmros' muse Line Arlien-Søborg, samt Tom McEwan, Michael Carøe, Søren Østergaard, Lars H.U.G., Ghita Nørby og Steen Stig Lommer.

Og mens vi er ved filmhold: Malmros benytter, i vid udstrækning, de samme mennesker omkring sig under produktionen af sine film: Blandt andet Komponist Gunner Møller Pedersen (ti film), Instruktørassistent/indspilningsleder Søren Kjær (syv film), Cheffotograf Jan Weinche (syv film), Rekvisitør Finn Richardt (syv film), Klipper Birger Møller Jensen (seks film), Producent Per Holst (fem film), Manuskriptforfatter John Mogensen (fem film), Producer Thomas Heinesen (fem film), Belysningsmester Otto Stenov (fem film) Produktionsleder Ib Tardini (fire film).

Filmens titel er en reference til François Truffauts Den amerikanske nat (1973) – på engelsk: Day by Night.

Det var med nogen nervøsitet, jeg imødeså Århus by night (1989). Ville skærmydslerne med Skønheden og udyret overhovedet betyde, at min biograf fik filmen tilbudt? Jeg er sikker på, at den eneste grund til jeg endte med at indgå aftale om filmens visning, var fordi Nils Malmros, over for Per Holst, insisterede på, at filmen skulle have premiere i hans hofbiograf i Aarhus. Ellers tror jeg slet ikke, at den var blevet mig tilbudt.

Op til premieren på Århus by night overtalte Malmros mig til at afkorte biografens lærred med 5 cm. for at sikre den optimale visning. Widescreen er ikke nemlig ikke blot widescreen, inden for dette format er der ligeledes flere forskellige størrelser. Men det er meget vigtigt at biografen altid gengiver filmen i det format, der er blevet arbejdet i under optagelserne, ellers risikerer man for eksempel, at en mikrofon pludselig viser sig i billedet. Om end jeg stod en smule uforstående over for ønsket – alle Malmros’ tidligere film var jo blevet vist i lærredets oprindelige format - fik Malmros sin vilje. Malmros fik altid sin vilje.

Ligeledes husker jeg pressevisningen, hvor Malmros altid var til stede. Sikkert i forventningen om at blive mødt af beundrende anmelder-øjne. Men denne gang var der dog faret en djævel i Århus Stiftstidendes anmelder Paul Greve, som efter filmens visning blot sagde: ”Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene.”

Det kan nok være den udtalelse afstedkom glohed, længerevarende telefonisk kontakt mellem anmelder og filminstruktør de efterfølgende dage. Filmen endte dog med at få en absolut tålelig anmeldelse i Århus Stiftstidende. Jeg mistænker Paul Greve for simpelthen at ville drille Nils Malmros.

Filmen blev belønnet med tre Robertpriser – dog ingen i hovedkategorierne.

7. del af denne blogserie: Forløberen


Malmros – 1. del: Den spæde start

Malmros – 2. del: Gennembruddet

Malmros - 3. del: Professionaliseringen

Malmros - 4. del: Den første rigtig store film

Malmros - 5. del: Den opdigtede historie

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten