23. jan. 2017
Trump’eterne hærger dansk film
Donald Trump har indtaget embedet som verdens mest magtfulde mand, og hans indflydelse kaster skygger hele vejen til Danmark, skriver Regner Grasten. Foto | Youtube

Trump’eterne hærger dansk film

Donald Trump er den nye gud i dansk film.
Af Regner Grasten

Da jeg så billedet af folkemængden til Obamas indsættelse og Trumps indsættelse, hvor den første havde 1,8 millioner og den anden omkring 250.000, så tænkte jeg: ”Den kan Trump sgu da ikke snakke sig udenom.”

Men her tog jeg fejl.

Dagen efter erklærede Trumps pressesekretær, Sean Spicer, til pressen i Det Hvide Hus: ”Dette var det største publikum, der nogensinde har overværet en indsættelse. Punktum.”

Og Trump selv var heller ikke i tvivl: ”Jeg holdt en tale. Jeg kiggede ud, og det lignede 1,5 millioner mennesker.”

Det samme sker her i vores lille andedam, hvor man i stedet for at snakke film, kvalitet og fremtid, bringer den ene usandhed efter den anden på banen, og bliver de sagt ofte nok, så er det nok rigtigt.

Under mottoet ”svinedyre film i svinedyre biografer” har formanden for Danske Biografer, Kim Pedersen, erklæret, at lavbudgetfilmene er døden for dansk film, og at der skal laves dyre film.

I en tsunami af blogge og udtalelser har Kim Pedersen fået en uvidende presse til at labbe sine guldkorn i sig med tabeller og statistikker, som får det gamle Sovjets propagandamaskine til at blegne i sammenligning.

Dansk film har fået sig sin egen lille film-Trump i Kim Pedersen, og som artsfællen i Amerika bliver enhver form for realitet fjernet fra jordens overflade.

Væk er filmforliget, filmloven, de forskellige ordningers formål, ja, hele det politiske grundlag for dansk film. Der er kun én sandhed: ”Dyre film i biograferne, så går det godt.”

Men ser man på tallene, er der lige så mange succeser for dyre film som for billige film og lige så mange fiaskoer. Men den slags detaljer er ligegyldige i de nye Trump-tider.

Der kan gøres en masse for dansk film, og ja, det er gået lidt i stå, men ikke mere, end at det er dansk film, der har startet året med at tromle amerikanerne ned og mere kommer.

Men selvfølgelig skal vi udvikle os meget mere, og det skal ske i fælleskab og ikke som nu, hvor det er ligegyldige Trump’ske påstande, der styrer debatten.

Det kan godt være, at Amerika skal trækkes med en idiot de næste fire år. Netop derfor er det vigtigt, at dansk film bliver et kulturelt flagskib, som vi kan være stolte af både hjemme og i udlandet. Og forhåbentlig kan det være et bolværk imod den fordummelse, der vil skylle ind over os.

Relevante artikler

Nyhed
20. jan. 2017
Nyt nummer om La La Land

Nyt nummer om La La Land

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro