Sommerblog 2 – Lavbudget er afgørende for fremtiden
Min kære blog-kollega Kim Pedersen hader lavbudgetfilm og bruger mange timer på skemaer, der skal bevise, at de er en katastrofe for dansk film. Derimod mener Pedersen, at man kan sætte lighedstegn mellem dyre film og succes – et argument, der vil betyde øjeblikkelig fyring i Hollywood og total udelukkelse fra filmmiljøet.
Enhver med bare lidt forstand på film og filmøkonomi ved, at det er den gode historie, der er altafgørende for succes i biografen – ikke pengene. Regner Grasten Film har stor succes med lavbudgetfilm, hvor Bølle Bob, Veninder, Rich Kids, Winnie og Karina, Dig og mig og sidst Villads fra Valby har solgt mellem 65.000 og 200.000 billetter i danske biografer.
Hvis det er at ”proppe” lavbudgetfilm ned i halsen på biograferne, som Kim Pedersen udtrykker det i en blog, så er jeg sikker på, at alle biografer har været glade for at blive fodret med lavbudget. Men at højbudgetfilm skulle være den endelige formel for succes, er en påstand, der kun kan komme af uvidenhed om filmbranchen og dens virkelighed.
Vi må heller ikke glemme, at dogmefilmene var – på nær et par stykker – kæmpe succeser og med til at begynde den nye bølge for dansk film, men som rigtignok nu er ved at være et skvulp. Først og fremmest på grund af disse tåbelige påstande og angsten for at satse.
Kim Pedersen bruger billetsalget som målestok, men mange af de film er også i Biografklub Danmark, hvor tommelfingrerreglen er, at en film skal ses af over 350.000 for at være en økonomisk succes. Både på grund af den lave billetpris, men også, fordi filmlejen hurtigere falder af samme grund.
Det publikumstal har de færreste film opnået i de seneste år i Biografklub Danmark, og dermed har det kostet producenterne mange penge at satse på have de dyre film i biofgrafklubben.
Vinderne er biograferne, da de betaler mindre filmleje. Så ud fra det synspunkt er Kim Pedersen biograferne en god mand. Men han er ikke god for dansk film.
Når Kim Pedersen skriver, at den danske Al Medina blev set af 802 mennesker i biografen, så undlader han samtidig at fortælle, at den 30 millioner dollars dyre A Hologram for the King med Tom Hanks og vores egen Sidse Babett Knudsen kun blev set af 450 mennesker i de danske biografer.
Jeg tror, distributøren ville kysse fødderne på den store biografgud, hvis et stort filmbudget var lig med mange billetter. Vi er i et biografmarked, hvor flere og flere film sælger mellemgodt eller intet. Det er godt for biograferne, der konstant kan skifte ud, men dyrt for distributørerne og producenterne, og det gælder både amerikanske og danske film.
Derfor er det vigtigt at have en ordning, hvor der kan eksperimenteres, så den næste blockbuster kan findes. Hvis det bare er yesterday’s news-film, dør biografen i det lange løb.
Men hvor er Det Danske Filminstitut? Her giver jeg Kim Pedersen ret: Fiminstituttet svigter, men i modsætning til Pedersen mener jeg, at instituttet svigter på lavbudgetordningen.
Mere følger fra jeres sommerblogger.
