Zentropa sætter Peter Aalbæk på plads

Det har ikke været nogen god uge for Peter Aalbæk Jensen.

Først indgik Zentropa en aftale med deres svenske samarbejdspartner, Film i Väst. Aftalen betyder, at Peter Aalbæk i fremtiden ikke længere må være producer på film, som laves sammen med det svenske selskab – heller ikke Lars von Triers film.

Er der to, som har stået sammen i dansk film, er det ellers Peter Aalbæk og Lars von Trier. Det har de gjort, siden de lavede Europa 1991 og året efter grundlagde Zentropa, som de i dag begge er medejere af.

Nu har de jävla svenskere slået en kile ned mellem de to excentrikere. Zentropa har også måttet love at udarbejde et værdigrundlag med Film i Väst, der ”bygger på nultolerance over for enhver form for chikane”, som det lød i en pressemeddelelse, der forsøgte at lægge låg på balladen om Ålen.

Men blot et par dage senere kom Information med en større artikel om praktikanter – de såkaldte småttere – der som straf har valget mellem at muge ud hos grisene i Aalbæks private landbrug i Herfølge eller få smæk i nummeren under overværelse af andre medarbejdere på Zentropa.

Og lørdagens store forargelsesserie i Politiken oprullede et rædselskabinet af ydmygelser, mobning, sexchikane og afstraffelse under sherif Peter Aalbæk på western-egnen.

Det længste kønshår
Småtterne fortæller om telefonsamtaler, hvor Aalbæk har stået i baggrunden og lavet stønnelyde, om indkøb af brystklemmer, om sexredskaber som gaver, om nøgenbadning med Aalbæk og Trier og pigekonkurrencer i at have groet det længste kønshår.

Særligt ”festligt” er det, forstår man, under den årlige julefrokost, som er et tilløbsstykke for pinger i filmbranchen.

”Under festen skulle vi op på scenen og præsenteres sammen med Peter Aalbæk. Jeg havde nederdel på. Mens jeg stod der, stak han pludselig mikrofonen op under min nederdel og sagde: ’Hør, fissen snakker.’ Jeg stod foran en masse mennesker, som jeg potentielt skulle ud at arbejde med. Den ultimative ydmygelse. Jeg fik en chokreaktion. Jeg gik ud bagved og græd,” siger en tidligere småtte.

Også Lille-fars (som Peter Aalbæk kalder sig) tidligere producer, Meta Louise Foldager Sørensen, er ude med riven.

”På Zentropa handlede det ofte ikke om at gøre et godt stykke arbejde, men om at gøre Peter Aalbæk glad,” siger hun kort og godt.

Peter Aalbæk Jensen bekræfter med vanlig nonchalance de fleste af historierne og forsvarer sig med, at Zentropa er en helt særlig virksomhed.

”Det er altså ikke aseksuelle socialdemokrater, der laver de store filmværker, jeg er ked af at sige det. Det er min tørre konstatering. Jeg søger filmisk i mit virke det ekstreme, jeg søger dem, der søger det anderledes udtryk,” siger han til Politiken og tilføjer, at han nægter at anerkende et folketribunal.

”Jeg nægter at underkaste mig en inkvisition, og jeg nægter at anerkende en domstol, hvor man bliver anklaget uden for et seriøst retsvæsen.”

Skelsættende
Men det gør Zentropas nye ledelse, der sidste år overtog efter Peter Aalbæk Jensen, åbenbart.

For allerede fredag udsendte selskabet en ny pressemeddelelse, som var et forsøg på at undgå en dom ved folketribunalet.

”Det skal ikke være en kultur på Zentropa at give eller modtage klask som belønning eller straf, uanset om det for alle parter opleve som sjovt. Virksomhedskulturen på Zentropa skal også fremover være farverig og alternativ, men vi ønsker ikke at krænke nogen,” lød det i pressemeddelelsen, der blandt andet er underskrevet af selskabets administrerende direktør, Anders Kjærhauge.

”Vi vil sammen med medarbejderen og eleverne skabe nogle retningslinjer for arbejdsmiljø og -kultur, så det er tydeligt for alle, hvad der falder inden for og uden for rammerne,” lovede Zentropa-ledelsen.

Pressemeddelelsen er skelsættende.

Det er mig bekendt første gang nogensinde, at Peter Aalbæk Jensen er blevet sat på plads af sine egne. Han har hidtil uimodsagt kunnet køre en lang smædekampagne mod Filminstituttets tidligere direktør, Henrik Bo Nielsen, forsøge at lukke nærværende magasin og kaldt Biografklub Danmark for ”en dinosaur, der skal sprænges i luften”.

Ikke engang Egmont-divisionen Nordisk Film, der ejer halvdelen af Zentropa, har løftet så meget som et øjenbryn i pressen, når Aalbæk er gået på et af sine korstog, eller når historierne om forholdene på Zentropa har floreret.

Og det tankevækkende er, at der intet som helst nyt er i Politiken og Informations artikler.

Det har været detaljeret belyst tilbage i 2013 i blandt andet Weekendavisen, DR2’s Deadline, hvor Martin Krasnik forsøgte at riste Aalbæk, og ikke mindst Anne Mette Lundtoftes bog Zentropia, hvor Peter Aalbæk fremstilles som chefen fra helvede.

Det nye er, at tiden er en anden.

Gabestokken
Harvey Weinstein-sagen og #metoo-bevægelsen har ændret vores grænser. Hvor vi før ville trække på skuldrene, siger vi i dag fra, og ingen virksomhed tør sidde folkedomstolen overhørig.

Hellere fyre en superstjerne på stedet end at risikere en shitstorm, der kan koste endnu mange flere penge.

De sociale medier styrer, og de professionelle mediers grænser halter forpustet efter. For få år siden skulle der meget håndfaste beviser på bordet, før et professionelt medie ville røre penible personsager med en ildtang, men i dag bringer man rask væk principielt injurierende artikler baseret på anonyme kilder.

Det er både godt og dårligt.

Det er godt, fordi kyniske magtmisbrugere har fået vanskeligere kår. Til gengæld risikerer vi, at ofrene i den nye tid bliver mennesker, der kommer i gabestokken og får ødelagt deres karriere uden anden grund end, at nogle mennesker har set sig sure på dem.

Peter Aalbæk Jensen kæmper for værdier og principper, som hører en gammel tid til. Og i den forløbne uge kunne han konstatere, at han ikke engang har sit eget selskab bag sig. Der er grænser, selv for landets mest folkekære producer.

Zentropa har lovet at lave ordnede forhold, så selskabet kommer til at ligne de mere traditionelle selskaber, man oprindelig blev skabt som et oprør imod.

Zentropa uden Aalbæk?
Peter Aalbæk Jensen hævder, at den aparte virksomhedskultur er gunstig for at skabe aparte filmværker, og at han har hærdet unge mennesker til en karriere i en benhård branche.

Mange mennesker er da også været glade for deres uddannelse på Zentropa, som i årevis fungerede som en enestående rugekasse for skæve filmtalenter. Instruktøren Christian Tafdrup og den fremstormende producent Katja Adomeit (Team Hurricane) for nu bare at nævne et par stykker. Og i intet andet dansk filmselskab har man på samme måde kunnet gå ind fra gaden og få chancen – hvis Peter Aalbæk vel at mærke kunne lide én.

Men sandheden er, at Zentropa efter finanskrisen i 2009 blev tvunget til at sadle om og satse på at producere mainstreamfilm, som Jussi Adler-filmatiseringerne er et eksempel på. Filmene er ikke så vilde mere, og fremover bliver hverdagen i Avedøre også mindre vild.

Tilbage er Lars von Triers film. De er stadigvæk i verdensklasse og ventes hver gang med stor spænding.

Kan Trier lave sine genialiteter uden Aalbæks tosserier? Uden tvivl. Kan Peter Aalbæk holde op med at være Peter Aalbæk? Det tvivler jeg på, og derfor blev den forløbne uge nok det første signal om et fremtidigt Zentropa uden selskabets karismatiske ansigt.