Nyhed
17. okt. 2017
”Det matcher smukt Weinsteins metoder”
Foto | David Koskas

”Det matcher smukt Weinsteins metoder”

Den islandske sanger Björk har offentliggjort seks punkter om, hvordan en dansk instruktør – angiveligt Lars von Trier – har sexchikaneret hende og som straf for afvisningen spredt løgne i pressen om hende.

Af Claus Christensen

Forleden anklagede den islandske sanger og skuespiller Björk en dansk instruktør for sexchikane. Adskillige medier, inklusive Ekko, har ment, at der kun kunne være tale om Lars von Trier, som lavede Dancer in the Dark med Björk i hovedrollen i 2000.

Efter at Lars von Trier har afvist anklagerne, er Björk nu gået ud med endnu et Facebook-opslag, hvor hun i seks punkter nøje beskriver, hvordan hun har været udsat for sexchikane.

Björk forklarer, at hun vil give kvinder rundt om i verden en hjælpende hånd ved at give en detaljeret beskrivelse af, hvordan hun er blevet behandlet.

”Efter hver optagelse løb instruktøren hen til mig og slyngede armene om mig i lang tid foran hele filmholdet eller alene og berørte mig nogle gange i flere minutter, selv om jeg ikke ønskede det,” skriver Björk.

Hun forklarer herefter, hvad der skete, da hun sagde fra over for instruktøren.

”Da jeg efter to måneder sagde, at han skulle holde op med at røre mig, eksploderede han og smadrede en stol foran alle på settet. Det var, som om han var vant til at få lov til at kæle med sine kvindelige skuespillere. Derefter blev vi alle sendt hjem.”

Björk skriver, at hun under hele optagelsen af filmen fik hvisket seksuelle tilbud med detaljerede beskrivelser – også mens instruktørens kone stod lige ved siden af.

”Da vi optog i Sverige truede han med at kravle fra sit værelses balkon over til mit værelse midt om natten med en tydelig seksuel hensigt. Hans kone var i værelset ved siden af. Jeg undslap til min vens værelse. Det var det, der omsider fik mig til at vågne op og forstå alvorsgraden – og til at stå fast.”

Herefter beskriver Björk, hvordan instruktørens producer som en slags straf ”fabrikerede løgne i pressen om, at jeg var besværlig”.

”Det matcher smukt Weinsteins metoder og mobning,” konstaterer hun med henvisning til den amerikanske producent Harvey Weinstein, der er persona non grata i Hollywood efter afsløringer af sexchikane og muligvis voldtægt.

Tørt konstaterer hun om en af de historier, der dengang var i omløb i pressen: ”Jeg har aldrig spist en bluse. Jeg er ikke sikker på, at det overhovedet er muligt.”

Lars von Trier har til BT meget kort svaret på de nye anklager, som Björk har fremlagt: ”Jeg afviser kategorisk alle anklager, som Björk måtte have mod min person. Jeg har ikke haft nogen seksuelle hensigter i forhold til Björk nogensinde,” svarer instruktøren.

Björk og Lars von Trier i Cannes (2000)

Relevante artikler

Nyhed
07. maj 2018
”Jeg har historier om Politiken”

Aalbæk: ”Jeg har historier om Politiken”

Interview
02. jan. 2018
Det var hævn!

Peter Aalbæk: Det var hævn!

Nyhed
28. nov. 2017
DR tager afstand fra seksuelle julelege

DR tager afstand fra seksuelle julelege

Nyhed
22. nov. 2017
Zen­tro­pa-​ele­ver afviser hverdag med overgreb

Zen­tro­pa-​ele­ver afviser hverdag med overgreb

Debat
17. nov. 2017
Tak for tæskene, Peter!

Eks-småtte:  Tak for tæskene, Peter!

Nyhed
17. nov. 2017
Ole Bornedal forsvarer Aalbæk

Ole Bornedal forsvarer Aalbæk

Nyhed
01. nov. 2017
Peter Aalbæk Jensen forarger i Sverige

Peter Aalbæk Jensen forarger i Sverige

Interview
28. okt. 2017
Et mandeoprør er på vej

Peter Aalbæk: Et mandeoprør er på vej

Nyhed
16. okt. 2017
Trier afviser Björks anklager

Trier afviser Björks anklager

Nyhed
16. okt. 2017
Dansk instruktør befamlede mig

Björk: Dansk instruktør befamlede mig

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro