Zandvliet pønser på Hollywood-film
Den danske instruktør Martin P. Zandvliet har på det seneste arbejdet på meget danske film.
Den 25. august får Dirch om nationalklenodiet Dirch Passer premiere. Og i øjeblikket er Zandvliet i gang med et projekt om tyske soldater, der efter Anden Verdenskrig rydder miner ved Vestkysten i Danmark.
Men trods sit danske udgangspunkt har Zandvliet, der giver et stort interview i det nye nummer af Ekko, alligevel vakt interesse i Hollywood.
Opdaget af Bonham Carters mor
”Jeg blev ringet op af den amerikanske manager, og jeg var derovre for et stykke tid siden for at holde møder med blandt andet Michael London, der har lavet Sideways og Milk, og Brad Fisher, der har lavet Black Swan og Shutter Island.”
”De er altså virkelig … ja, de er helt vilde for at få mig til at lave noget. Jeg tror, at det hele startede med lidt held. Helena Bonham Carters mor så Applaus (Zandvliets debutfilm med Paprika Steen, red.), og hun anbefalede den til sin datter. Det er jo faktisk skuespillerne, der bestemmer mest i Hollywood.”
– Og så sender de et manuskript eller?
”Jeg har allerede læst så mange manuskripter, også med store skuespillere i hovedrollen. Det er jo USA. Men i virkeligheden er jeg mest til amerikanske film fra 60’erne og 70’erne, hvor dramaet udspringer af karakteren. Det starter som ’Man versus Society’, og så bliver det ’Man versus himself’.”
”Det er film som Raging Bull, French Connection og alle de dér. Mine film skal måske ikke laves så langsomme og så videre. Men det skal være samme idé.”
– Så du vil nærmest gerne lave en gammel film?
”På en måde ja. Og det skal forstås ret konkret. Der bliver kasseret ni ud af ti manuskripter i Hollywood. Kun én ud af ti mulige film realiseres. Men alle manuskripter bliver gemt, og nu har jeg fået amerikanerne til at finde nogle af de kasserede manuskripter fra dengang frem.”
Det menneskelige drama
”Jeg vil tage et ægte, oprindeligt 60’er-manuskript, og så lave det i dag. Selvfølgelig skrive det om, rette til og så videre. Men jo, et remake af en film, der aldrig er lavet.”
”I dag er publikum jo også tit lige så gode som anmelderne til at se film. Og de har også regnet plottet ud efter ti minutter. Så hvad skal få dem til at se en film færdig i dag? Og til at anbefale den til andre? Jeg tror stadig, at det er det menneskelige drama.”
– Men hvorfor se tilbage?
”Lige nu er det hele blevet en verden af battleships og zombier, og det er ikke dér, jeg er. Det er så hårdt at lave film, at man også selv skal være i det. Man kan jo tjene flere penge som håndværker, så hvis det bare er et levebrød, kan man lige så godt lave noget helt andet.”
