Nyhed
24. mar. 2020
Woody Allen udgiver omstridt bog
Woody Allen har beriget filmverdenen med mesterværker som Mig og Annie, Små og store synder samt Hannah og hendes søstre, men de seneste år har instruktøren ramt af alvorlige anklager. Foto | uoplyst

Woody Allen udgiver omstridt bog

Efter store kontroverser om den overgrebsanklagede instruktørs erindringsbog har et forlag nu sendt Apropos of Nothing på gaden med beskyldninger mod Mia Farrow.

Af Nicki Bruun

Forløbet omkring Woody Allens erindringsbog har været mindst lige så dramatisk som de film, han indtil for nylig lavede én af om året. 

Først kæmpede instruktøren for at finde en udgiver, og da han endelig gjorde det, protesterede forlagets medarbejdere, så udgivelsen endte med at blive droppet.

Men i går blev bogen Apropos of Nothing endelig og uden meget forvarsel udgivet af forlaget Arcade Publishing, skriver amerikanske medier. 

Bogen handler om hele Woody Allens liv fra barndommen i New York over den succesfulde karriere til datteren Dylan Farrows beskyldninger om et seksuelt overgreb. Hun har i flere år holdt fast i anklager om, at faren forgreb sig på hende i 1992, da hun var syv år gammel. 

”I disse mærkelige tider, hvor sandheden ofte bliver kaldt fake news, har vi valgt at give stemme til en respekteret kunstner frem for at føje dem, som ønsker at lukke munden på ham,” udtaler forlagets redaktør Jeannette Seaver ifølge branchemediet Variety.

Affære med Sinatra
Den største kritiker af Woody Allens bogudgivelse har været hans egen søn, den prisbelønnede journalist og forfatter Ronan Farrow, der med sine #MeToo-afsløringer var med til at fælde Harvey Weinstein.

Ronan Farrow har også bakket op om sin søster og moren Mia Farrow, der selv om Woody Allen aldrig blev dømt ved en domstol har holdt fast i, at instruktøren forgreb sig på Dylan Farrow på loftet i familiens sommerhus.

Der har længe verseret rygter om, at Mia Farrow havde en affære med Frank Sinatra, som kunne være far til Ronan Farrow.

De rygter puster Woody Allen til i Apropos of Nothing, hvor han ifølge en række medier skriver, at Mia Farrow sagtens kan have haft en række affærer. Instruktøren mener dog stadig, at han er far til Ronan Farrow.

I bogen skriver Woody Allen også, at Mia Farrow havde et unaturligt forhold til Ronan Farrow, som moren ifølge Allen kunne finde på at sove nøgen med, indtil han var elleve år gammel.

Hverken Mia, Ronan eller Dylan Farrow har kommenteret på bogudgivelsen.

Det vides ikke, om Apropos of Nothing kommer på det danske marked.

Relevante artikler

Nyhed
06. mar. 2020
Protester mod Woody Allens bog

Protester mod Woody Allens bog

Nyhed
10. juli 2019
Woody Allen vil dø i filmbranchen

Woody Allen vil dø i filmbranchen

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro