Cannes 2026
12. maj 2026
Werner Herzog takkede nej til Cannes

Den tyske instruktør Werner Herzog modtog en ærespris på Venedig-festivalen sidste år og vil ikke nedlade sig til en visning uden for konkurrence i Cannes med filmen Bucking Fastard. 

Foto | Colleen Sturtevant

Werner Herzog takkede nej til Cannes

En visning uden for konkurrence på den franske festival er godt nok til Nicolas Winding Refn, men ikke tyske Werner Herzog, der takkede nej til trøstepræmien.

Af Claus Christensen

Cannes-festivalen bliver ofte kritiseret for, at det er de samme instruktørnavne, der går igen år efter år. Man taler om en Cannes-familie. Bliver man som instruktør først en del af den, er ens lykke gjort.

Guldpalmevinderne Cristian Mungiu og Hirokazu Koreeda, Asghar Farhadi og Pedro Almodóvar må i så fald siges at høre til i familien, og igen i år er deres film udtaget til hovedkonkurrencen.

Men intet er givet på forhånd.

Man kan forestille sig, at Nicolas Winding Refn blev både skuffet og måske endda vred, da Cannes meddelte ham, at hans første film i ti år, Her Private Hell, ikke var udtaget til hovedkonkurrencen.

Filmen har dog fået en slags trøstepræmie i form af en plads i det officielle program – blot uden for konkurrence. Det har Refn altså sagt ja tak til.

”Ikke passende for mig”
Anderledes er det med den tyske auteur, Werner Herzog. ¨

Branchebladet Variety kan afsløre, at hans Bucking Fastard ligesom Refns film fik tilbuddet om at blive vist uden for konkurrence. Filmen handler om jagten på et imaginært kærlighedsland og har søstrene Rooney og Kate Mara i hovedrollerne

Men Herzog takkede ifølge Varietys kilder pænt nej til Cannes-tilbuddet. Måske har han ladet sig inspirere af kollegaen Jim Jarmusch. I 2025 sendte den amerikanske instruktør Father Mother Sister Brother til Cannes, som tilbød at vise filmen uden for konkurrence.

”Vi fik at vide: ’Den er ikke udvalgt til konkurrence. Vi kan måske placere den i en anden sektion,’” sagde Jarmusch til IndieWire sidste år og fortsatte: ”Til det svarede jeg: ’Jeg har ikke lavet en film i fem år. Jeg har været i Cannes mange gange. Det er ikke passende for mig.’”

I stedet endte Father Mother Sister Brother i hovedkonkurrencen i Venedig, hvor filmen noget overraskende vandt festivalens hovedpris, Guldløven. Det er den 73-årige Jarmusch’ største hæder til dato, så han har næppe fortrudt beslutningen.

Måske håber Werner Herzog at gøre ham kunsten efter. Til gengæld er døren lukket til Venedig for Nicolas Winding Refn, da hans film bliver vist i Cannes.

Claus Christensen

Filmmagasinet Ekkos chefredaktør dækker for nittende gang Cannes-festivalen.

Ser samtlige film i hovedkonkurrencen og vurderer dem i Ekkos stjernebarometer.

Årets festival løber fra 12. til 23. maj.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro