Nyhed
11. jan. 2016
Vinterbergs konkurrenter i Berlin
Joel Edgerton (th.) er på listen af skuespillere i Jeff Nichols sci-fi-drama Midnight Special, som er iblandt Vinterbergs største konkurrenter til Berlinalen. Foto | Ben Rothstein

Vinterbergs konkurrenter i Berlin

Kollektivet kommer i et interessant selskab i Berlinalen, hvor især Jeff Nichols’ Midnight Special ligner en hård konkurrent.

Af Lasse Cordsen

Tidligere i dag modtog dansk film en glædelig nyhed fra den berlinske filmfestival Berlinalen, da de offentliggjorde, at Thomas Vinterbergs 70’er-drama, Kollektivet, er med i hovedkonkurrencen.

Den kommer med i et spændende selskab. Især Jeff Nichols sci-fi-drama Midnight Special – om en far, der opdager, at hans søn har specielle kræfter – springer i øjnene. Nichols har tidligere markeret sig med Mud og Take Shelter.

Også Alex Gibneys dokumentar om internetovervågning Zero Days lyder lovende.

Gibney har bevist sine evner som dokumentarist med Oscar-vinderen Taxi to the Dark Side og portrættet af Scientology-kirken: Going Clear: Scientology and the Prison of Belief.

Som den eneste dokumentarfilm ud over Zero Days finder vi Fuocoammare af den Eritreanske instruktør Gianfranco Rosi.

Frankrig står stærkt
Frankrig er det land, der er repræsenteret med flest film, blandt andre André Téchinés Being 17 og den tidligere Guldpalme-vinder Danis Tanovićs Death in Sarajevo.

Franske Mia Hansen-Løve har L’avenir med i konkurrencen. Den franske instruktør med det dansk-klingende navn er især kendt for Eden, et drama om den elektroniske musikscene i 1990’ernes Frankrig.

Britten Michael Grandage deltager med Genius, der er et portræt af bogredaktøren Max Perkins, som redigerede værker af Thomas Wolfe, Ernest Hemmingway og F. Scott Fitzgerald.

Ivo Ferreia fra Portugal byder ind med sin anden spillefilm Letters of war, der handler om en ung doktors oplevelse af landets koloniale krig i starten af 70’erne. 

Schweizske Vincent Perez har instrueret Alone in Berlin, der handler om arbejderklasseparret Otto og Anna, som bekæmper naziregimet på deres helt egen måde.

Den iranske auteur Mani Haghighi – kendt for den absurde komedie Men at Work og den tragikomiske Modest – er nomineret for A Dragon Arrives.

Vil vende skuden
Iblandt de øvrige konkurrenter er polske Tomasz Wasilewski med United States of Love, filippinske Lav Diaz med A Lullaby to the Sorrowful Mystery og canadiske Denis Côté med Boris without Béatrice.

Der har i lang tid været tørke i Danmark, når det kommer til at høste de store internationale filmpriser. Forhåbentligt kan Vinterberg vende skuden i den rigtige retning.

Om det bliver til en dansk bjørn – af guld eller sølv – vil vise sig, når Berlinalen bliver afholdt 11. – 21. februar.

Berlinale 2016 hovedkonkurrence

Midnight Special, instr. Jeff Nichols

Zero Days, instr. Alex Gibney

Fuocoammare, instr. Gianfranco Rosi

Being 17, instr. André Téchiné

Death in Sarajevo, instr. Danis Tanović

L’avenir, instr. Mia Hansen-Løve

Genius, instr. Michael Grandage

Letters of war, instr. Ivo M. Ferreira

Alone in Berlin, instr. Vincent Perez

A Dragon Arrives, instr. Mani Haghighi

United States of Love, instr. Tomasz Wasilewski

A Lullaby to the Sorrowful Mystery, instr. Lav Diaz

Boris without Béatrice, instr. Denis Côté

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro