Nyhed
20. dec. 2022
Vinterberg storroser Lindholms film

Jessica Chastain og Eddie Redmayne spiller i The Good Nurse henholdsvis en hårdt arbejdende sygeplejerske og hendes kollega, som viser sig at være en særdeles aktiv seriemorder.

Foto | JoJo Whilden

Vinterberg storroser Lindholms film

”De har skabt en tryllebindende fortælling, der fik mig til at hive efter vejret igen og igen,” skriver Thomas Vinterberg om vennen Tobias Lindholms seriemorderdrama The Good Nurse.

Af Nicki Bruun

Afslutningen af et år er altid lig med lister over, hvilke film der har begejstret mest i det forgangne år.

På det førende amerikanske branchemedie Variety har man spurgt tyve af verdens fremmeste filmskabere, hvad deres yndlingsfilm fra 2022 er.

Det er spændende læsning at høre dygtige instruktørers tanker om deres kollegers værker, og så er det naturligvis interessant at se, hvem der foretrækker hvad.

Britiske Edgar Wright peger på Ruben Östlunds sprudlende satire Triangle of Sadness.

Girls-skaber Lena Dunham er faldet for journalistdramaet om Weinstein-efterforskningen, She Said. Guillermo del Toro er vild med biopic’en Elvis, og Wes Anderson har forelsket sig i landsmanden Noah Baumbach’ Hvid støj.

Og så er der danskere med på listen!

Thomas Vinterberg har nemlig udvalgt vennen og samarbejdspartneren Tobias Lindholms amerikanske Netflix-film The Good Nurse som årets bedste film.

Celeber liste
Thomas Vinterberg har med film som Festen og Druk stået for nogle af dansk films største kunstneriske og kommercielle succeser i nyere tid.

Det er uden tvivl Oscar-sejren for sidstnævnte, der har fået ham med på Varietys celebre liste.

Druk skrev han sammen med Tobias Lindholm, der også var med til at lave Jagten, Kollektivet og Submarino.

Vinterberg har undervejs i karrieren forsøgt sig i udlandet, hvor det dog er gået knap så godt. Hverken It’s All About Love, Dear Wendy, Far from the Madding Crowd eller Kursk blev store succeser.

Med The Good Nurse har kollegaen Tobias Lindholm dog ifølge Vinterberg skabt noget af et mesterstykke.

Rent drama
Her spiller verdensstjernerne Jessica Chastain og Eddie Redmayne henholdsvis en hårdt arbejdende sygeplejerske og hendes kollega, som viser sig at være en særdeles aktiv seriemorder.

”Der er ikke noget forkrampet forsøg på at underholde, ingen afvigelse fra intentionen, bare rent drama. Historien er fortalt med autoritet og alvor,” skriver Thomas Vinterberg om The Good Nurse i Variety.

”Med den her film hopper Lindholm op på et nyt niveau, og to af verdens bedste skuespillere giver ham vingerne til at komme derop. Sammen har de skabt en tryllebindende fortælling, der fik mig til at hive efter vejret igen og igen.”

Relevante artikler

Biografanmeldelse
13. okt. 2022
The Good Nurse

The Good Nurse

Biografanmeldelse
18. sep. 2020
Druk

Druk

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor forlod Bo Green Jensen pludselig Weekendavisen efter fire årtier? Han fortalte i november 2023 sørgmodigt om forløbet til Ekko – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro