Nyhed
27. mar. 2014
Vinterberg kommer ikke til Cannes
Thomas Vinterberg er beæret over, at internationale kritikere har spået, at hans kommende film ville blive udtaget til hovedkonkurrencen i Cannes. Foto | Jan Buus

Vinterberg kommer ikke til Cannes

Den danske instruktør når ikke at blive færdig med Far From the Madding Crowd til Cannes-festivalen i maj.

Af Claus Christensen

For et par uger siden kunne vi her på siden fortælle, at toneangivende, udenlandske kritikere spåede, at Thomas Vinterbergs næste film, Far From the Madding Crowd, ville komme til Cannes.

Men spådommen går desværre ikke i opfyldelse.

Thomas Vinterberg udtaler til Politiken, at han ikke når at blive færdig med filmen til årets festival, der løber af staben i midten af maj.

”Vi er i øjeblikket i fuld gang med at klippe filmen, og hvis vi ellers holder tidsplanen, bliver vi tidligst færdige til juli og er derfor desværre ikke klar til Cannes i maj,” siger Thomas Vinterberg.

Far From the Madding Crowd er en filmatisering af Thomas Hardys victorianske roman af samme navn fra 1874. Den har Carrey Mulligan (An Education) i hovedrollen, mens Michael Sheen og den nye belgiske stjerne, Matthias Soenaerts, spiller andre roller.

Det bliver Vinterbergs første engelsksprogede siden Dear Wendy i 2004.

”Den er endnu ikke premiere-sat, men jeg glæder mig meget til at vise den til det danske publikum, når tid er,” udtaler Vinterberg, der er en af de instruktører, der betragtes som en del af ”Cannes-familien”.

I 2013 var han således formand for juryen for Un Certain Regard-prisen, og to gange har han deltaget i hovedkonkurrencen, nemlig i 1998 med Festen og i 2012 med Jagten. Begge film vandt priser på festivalen.

Relevante artikler

Nyhed
17. sep. 2013
Vinterberg optager engelsksproget film

Vinterberg optager engelsksproget film

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere