Nyhed
10. sep. 2019
Vind en pris til årets bedste filmfest!
Ved Ekko Shortlist Awards sidste år uddelte Søren Malling prisen for bedste kvindelige skuespiller til Frederikke Dahl Hansen, der imponerede alt og alle med sin præstation i Forever Now. Foto | Daniel Hjorth

Vind en pris til årets bedste filmfest!

Hvis du sender din kortfilm ind til Ekko Shortlist inden 20. september, har du muligheden for at blive nomineret ved vores prisuddeling for landets største talenter.

Af Nicki Bruun

Ekko Shortlist er godt på vej mod at byde på hele 1000 kortfilm fra en række af landets dygtigste og mest talentfulde filmskabere.

Hvis du har lyst til at være blandt dem, er der al mulig grund til at uploade din film nu. Så er den nemlig i spil til priser ved Ekko Shortlist Awards 2019 sammen med de andre film, der er kommet på Ekko Shortlist i det forgangne år!

Senest fredag den 20. september skal du sende din film ind til Ekko Shortlist for at være i betragtning til prisuddelingen, der finder sted 29. november i Bremen Teater i København.

Vi lægger nye film på hver uge, men der er begrænsede pladser, så det er en god idé at være hurtigt ude.

Så snart ens film har været enten på top 10 eller som bobler på Ekko Shortlist, er den i spil til at blive nomineret ved Ekko Shortlist Awards. Alle film, der er kommet på Ekko Shortlist i det seneste år, har mulighed for at blive nomineret.

Del det med verden
Ekko Shortlist Awards løb første gang af stablen i 2014. I årenes løb har talentfulde instruktører som Milad Avaz, Tone Ottilie, Kristian Håskjold, Thomas Daneskov og Tobias Gundorff Boesen vundet prisuddelingens hovedpris, Shortlist Prisen, mens filmfolk fra alle dele af branchen også er blevet hædret.

De nominerede i hver af de tretten kategorier bliver for størstedelens vedkommende bestemt af en jury bestående af nogle af landets førende filmfolk. I to af kategorierne – Shortlist Prisen og Publikum Prisen – findes de nominerede dog ud fra, hvilke film der har ligget længst og været mest populære på hitlisten. Med Shortlist Prisen følger en pengepræmie på 25.000 kroner.

Når vinderne på den festlige aften skal udpeges, sker det i en sammentælling mellem juryens vurdering og brugerstemmer fra publikum på Ekkos hjemmeside.

Her er det sådan, at Shortlist Prisen bestemmes af juryen alene, mens Publikum Prisen – som titlen antyder – vindes udelukkende på baggrund af publikumsstemmer.

Skulle det lykkes at få din film på Ekko Shortlist, er der derfor også god grund til at gøre verden opmærksom på det. Det kan ende med, at du modtager en pris til årets bedste filmfest!

Ekko Shortlist Awards

Prisuddelingen har eksisteret siden 2014.

Finder i år sted den 29. november i Bremen Teater.

Alle film, der er kommet på Ekko Shortlist det forgangne år, kan blive nomineret.

Indsend din film!

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten