Nyhed
12. dec. 2018
Viggo sælger bedst i Danmark
Den afroamerikanske pianist Don Shirley (Mahershala Ali) får den ellers småracistiske Tony Lip (Viggo Mortensen) som chauffør på sin turné i 60’ernes USA, og de to mænd finder undervejs melodien og et venskab. Foto | Patti Perret

Viggo sælger bedst i Danmark

I det nye Ekko fortæller Viggo Mortensen om sit favntag med komik i Green Book. Vi bringer også en statistik, der viser, at stjernen nyder større popularitet herhjemme end i andre nordiske lande.

Af Nicki Bruun

Der er ofte en stemning af ”den fortabte søn vender hjem”, når Viggo Mortensen besøger Danmark. 

Den verdenskendte skuespiller har en dansk far, og Viggo Mortensen optræder stolt i trøjen for det danske fodboldlandshold og fortæller glad om sine besøg hos faster Tulle fra Ringsted. 

I en artikel i det nye Ekko #80 dykker vi i den faste rubrik ”Box Office” ned i tallene og ser, at film med Viggo Mortensen i hovedrollen sælger langt bedre i Danmark end i nabolandene Sverige, Norge og Finland. 

Dermed er der lagt op til, at skuespillerens kommende film – Green Book, der får dansk biografpremiere 21. februar – kan blive en succes ved billetlugerne herhjemme. 

Filmen har da også allerede gået sin sejrsgang på blandt andet Toronto-festivalen, hvor Green Book vandt hovedprisen. Den nævnes som en af favoritterne ved den kommende Oscar-uddeling, hvor også Viggo Mortensen spås gode chancer for at vinde sin første Oscar. 

Komikkens rytme
Det nye nummer byder også på et interview med Viggo Mortensen om hans rolle som italiensk-amerikansk udsmider i 1960’ernes raceopdelte USA. 

Han spiller småkriminelle Tony Lip, der bliver hyret til at køre den afroamerikanske pianist Don Shirley rundt på turne i landet, hvor der er regler for den sorte befolknings adgang til alt fra moteller til restauranter. 

Selv om det er en barsk og autentisk historie, spiller Viggo Mortensen en sjov figur, der stillede nye krav til den anerkendte skuespillers talent. Men han lærte sig en morsom metode. 

”Det gik meget hurtigt op for mig, at presset ikke er på den person, som skal sige en morsom replik. Det, der får den til at virke, er modtagerens reaktion. Og som det er tilfældet med alle former for skuespil, handler det om rytme,” fortæller Viggo Mortensen. 

I interviewet fortæller skuespilleren desuden om sin kommende debut som instruktør med Falling, som han også selv har skrevet manuskriptet til. 

Læs om det og meget mere i det nye Ekko, der kan bestilles eller købes i løssalg.

Ekko #80

Anders Matthsen pryder forsiden af det nye nummer.

Magasinet byder på et interview med Viggo Mortensen om Green Book.

Kan købes i kiosker eller bestilles her.

Trailer: Green Book

Relevante artikler

Biografanmeldelse
31. juli 2016
Captain Fantastic

Captain Fantastic

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro