Konflikt på Filmskolen
17. nov. 2019
Vi vil bare gerne undervise
”Vi er ansat til at undervise, og det vi glæder os til at komme i gang med igen,” siger lærernes talsmand Christian Ballund, men i morgen vil de igen møde en barrikaderet skole på Holmen i København. Foto | Den Danske Filmskole

Filmlærere:  Vi vil bare gerne undervise

Lærergruppen på Den Danske Filmskole har valgt at være neutral i konflikten mellem Vinca Wiedemann og eleverne, der meddeler Ekko, at barrikaden fortsætter i morgen mandag.

Af Claus Christensen

Da lærerne i fredags ankom til Den Danske Filmskole, blev de mødt af en flok elever, som iført gule veste havde barrikaderet skolen.

84 procent af skolens elever vil af med rektor Vinca Wiedemann, som torsdag hjemsendte den populære dokumentarfagleder Arne Bro, der er modstander af Wiedemanns plan om at ændre den kunstneriske skole til en mere akademisk bachelor/kandidat-uddannelse.

Efter råd fra Filmskolens ledelse valgte lærerne ikke at forsøge at forcere blokeringen. I stedet afholdt de et møde ude i byen, og mødet har udmundet i en udtalelse til skolens studerende og de ansatte.

Ingen holdning til elevernes krav
Lærerstabens tillidsrepræsentant, Christian Ballund, der underviser i animation, vil offentliggøre udtalelsen. Men han slår fast, at lærerne har valgt at holde sig uden for konflikten.

”Vi vil gerne undervise. Det er det, vi er ansat til, og det er det, vi glæder os til at komme i gang med igen.”

– Er I splittede indbyrdes i forhold til konflikten?

”Vi har ingen holdning til elevernes krav om, at Vinca skal forlade posten, og hjemsendelsen af Arne Bro kan vi i sagens natur ikke have nogen holdning til, eftersom det er en personalesag. Rektor må jo ikke sige noget om sagen, og vi kan selvfølgelig komme med vores gisninger, men det holder vi os fra.”

– Hvis ikke I har en holdning til elevernes blokade, hvad har I så en holdning til?

”Vi har den holdning, at vi er ansat på Den Danske Filmskole til at undervise, og det håber vi, at ledelsen og de studerende kan finde sammen om.”

– I har med andre ord valgt at være neutrale?

”Det kan du godt sige. På nuværende tidspunkt har vi ingen kommentarer til konflikten.”

– Har du indtryk af, om I kan komme ind på skolen i morgen?

”Eftersom vi er ansatte, har vi tænkt os at møde på arbejde i morgen. Så må vi se, hvad der sker.”

– Hvordan har du det personligt med alt det her?

”Det har jeg ikke en afklaret holdning til.”

– Kommer det bag på dig, at konflikten efter nogle forholdsvis rolige måneder pludselig eksploderede i torsdags?

”Det tror jeg ikke, at jeg har nogen holdning til lige nu.”

– Hvad tænker du om elevernes planer om at få folk fra branchen til at undervise dem, og der er en del, der har tilbudt at give gratis undervisning?

”Hvis de studerende ønsker at bruge deres tid på at blive undervist af andre mennesker, så står det dem frit for. Det har jeg ikke en holdning til.”

Martin Anthon Sørensen, talsmand for Filmskolens elever, skriver i en sms til Ekko, at barrikaden af skolen fortsætter mandag, ligesom man står fast på kravet om rektorens afgang.

”Lærerne møder en barrikaderet skole i morgen. Med samme ultimatum, som vi tidligere har udtalt i pressemeddelelsen,” lyder det fra talsmanden, som tilføjer: ”Det har vi netop meddelt lærerne, de ansatte og Vinca.”

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten