Konflikt på Filmskolen
15. nov. 2019
Filmskolens elever kræver rektors afgang
Sådan ser der ud her til morgen på Den Danske Filmskole på Holmen i København. Iført gule veste blokerer eleverne skolen for at skabe deres egen filmskole. Foto | Marina Vorobyeva

Filmskolens elever kræver rektors afgang

Eleverne blokerer i dag Den Danske Filmskole, efter at dokumentarlederen Arne Bro i går blev hjemsendt. 84 procent af eleverne kræver rektors afgang.

Af Claus Christensen

Konflikten mellem rektor Vince Wiedemann og Filmskolens elever er blusset op igen. Det sker, efter at den populære lærer og mangeårige leder af dokumentarlinjen, Arne Bro, i går blev hjemsendt og ifølge Ekkos oplysninger frataget mobil og nøgler.

”Vi blokerer fra i dag skolen i kampen for at få rektor afsat,” skriver eleverne i en pressemeddelelse, der kan læses på den såkaldte Oplysningsgruppes Facebook-side.

”Vi anerkender, at bortvisningen af Arne Bro er en personalesag, og at proceduren omkring det bør respekteres. Bortvisningen har imidlertid ført til endnu en debat om rektor Vinca Wiedemanns ledelsestil og den udvikling, skolen er på vej imod, idet Arne Bro i særdeleshed repræsenterer den kunstneriske integritet, som vi mener er helt essentiel for Filmskolen,” lyder det videre i pressemeddelelsen.

I januar begravede eleverne Filmskolen i en symbolsk happening som protest imod Vince Wiedemanns planer om at ændre den fireårige skole til en bachelor/kandidat-uddannelse i lighed med universiteterne.

Wiedemann stod dog fast og har allerede indført dele af en ny studieordning. Den er de studerende dog ikke særligt begejstret for.

”Os, der er startet på den nye studieordning, kan bekræfte, at den frygt, der har været for, at Vincas planer for skolen fører til mere akademisering, mere fællesundervisning og mindre fagspecifik undervisning, er en realitet. Det ødelægger Filmskolen, som vi kender den,” skriver eleverne i pressemeddelelsen.

”Set i lyset af vores mistillidserklæring i januar 2019 og den nuværende situation føler vi os derfor nødsaget til tage drastiske midler i brug for at redde den skole, vi elsker. Vi er ikke imod at forny Filmskolen, men vi vil ikke være med til at afvikle den. Derfor er 84,44 procent af eleverne på skolen blevet enige om at kræve rektor Vinca Wiedemanns afgang.”

På Oplysningsgruppens Facebook-side oplyses det, at man i dag vil blokere Den Danske Filmskole og nedlægge undervisningen. Man inviterer interesserede til stormøde klokken 16 i dag.

Ekko har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Vinca Wiedemann. I går forklarede rektoren, at Arne Bro var blevet hjemsendt på grund af en personalesag, og at hun derfor har tavshedspligt.

Relevante artikler

Konflikt på Filmskolen
13. feb. 2019
Den omvendte Pippi

Den omvendte Pippi

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro