Vi skal lære at se hinandens film
I formiddags kunne instruktør Pernilla August og manuskriptforfatter Lolita Ray løfte armene, da Dame Helen Mirren annoncerede, at juryen bag Nordisk Råds Filmpris havde valgt deres svenske film, Beyond, som årets nordiske film.
Prisen uddeles til en kunstnerisk værdifuld, nordisk produceret spillefilm. Og ifølge det engelske skuespiller-ikon var det en enig jury, der i går besluttede at tildele holdet bag Beyond æren og de 350.000 kroner.
Det er første gang Pernilla August, der er mest kendt som skuespiller, sidder i instruktørstolen. Og Beyond er en overrumplende debut, som ud over Nordisk Råds Filmpris blandt andet har vundet en kritikerpris på Venedig-festivalen og er blevet indstillet som årets svenske bud på en Oscar-vinder.
Med den anerkendelse skulle man tro, at August for længst havde lagt skuespillet på hylden. Det har hun imidlertid ikke.
”Jeg elsker mit fag, jeg elsker at spille. Jeg har ikke noget behov for at blive instruktør, men hvis der er en historie, som bare må fortælles, så gør jeg det jætte gerne én gang til,” fortæller hun.
Vild med at klippe
Pernilla August debuterede som skuespiller i 1975 med en lille rolle i Roy Anderssons Giliap og blev en skandinavisk stjerne med roller i Ingmar Bergmans Oscar-vinder Fanny og Alexander og Bille Augusts Guldpalme-vinder Den gode vilje. Men hun har også spillet Anakin Skywalkers mor i George Lucas' Star Wars-prequel.
Hun er med andre ord velbevandret i filmens verden. Alligevel åbnede der sig nye verdener for hende som instruktør.
”Jeg var overrasket over, hvor hårdt det var, og jeg var helt vild med alt det, som jeg absolut ikke troede, jeg ville være vild med, for eksempel at klippe,” siger Pernilla August.
Film er en fantastisk rejse
Beyond er en filmatisering af Susanna Alakoskis erindringsroman Svinalägorna. Noomi Rapace spiller Leena, der må vende tilbage til sin mor og mindet om en barndom med alkoholiserede forældre i en trøstesløs boligblok.
Pernilla August arbejdede på projektet i to år, og det var en hård proces, hvor debutanten ikke altid var lige sikker på sig selv.
”En dag stod jeg med en veninde, der er klipper, og jeg sagde: 'Det er så svært, så tungt, intet fungerer, strukturen er helt til rotterne.' Så kiggede hun på mig og sagde: 'Jamen, det er da fantastisk, det er en vidunderlig rejse. Det er jo det, som er film making,'” fortæller Pernille August.
Blockbusters ikke vejen frem
Hele ideen med den nordiske filmpris er at styrke en fælles nordisk filmkultur — udbrede det gode budskab om nordiske film, simpelthen. Og den ambition er Pernilla August med på.
”Hvis jeg var kulturminister, ville jeg arbejde for at starte en biograf, der viser nordiske film, nye som gamle, i enhver nordisk hovedstad.”
”I dag har man lidt den indstilling, at der alligevel ikke er nogen, som gider se de andres film. I Sverige er der for eksempel ingen, der ser norske film. Man må ligesom starte forfra og begynde at lære at se hinandens film. Det er et stort projekt, men det kunne være fantastisk.”
— I den senere tid er man begyndt at lave nordiske blockbusters som Headhunterne. Er det vejen frem for en fælles nordisk filmkultur?
”Det tror jeg ikke. Det ville jo være godt, hvis vi også havde en større kunstnerisk interesse for hinanden. Så det ikke bare er blockbusters. En pris som denne her er utrolig vigtig. Det jo som en lille skandinavisk Oscar.”
