Nyhed
22. jan. 2026
”Vi har taget store chancer”
Foto | Made in Copenhagen

”Vi har taget store chancer”

Instruktøren og den danske producent bag Mr. Nobody mod Putin takker for Oscar-nomineringen af filmen, der viser propagandaen på russiske skoler.

Af Frederik Hoff og Claus Christensen

Efter sidste års store danske Oscar-succes med Pigen med nålen lå det ikke for alvor i kortene, at en danskproducerede film stod over for hæder til verdens mest eftertragtede filmprisuddeling.

Men Mr. Nobody mod Putin, produceret af danske Helle Faber for Made In Copenhagen, kan i dag prale med en Oscar-nominering for bedste dokumentar.

Filmen er instrueret af amerikanske David Borenstein og kan ses på DRTV som to adskilte afsnit. Den handler om den russiske lærer Pavel Talankin, som med udsmuglede optagelser dokumenterer militariseringen og propagandaen på den folkeskole, hvor han arbejder.

”Der var så mange øjeblikke, hvor filmen føltes umulig at komme i mål med, og så mange svære tider, hvor det hele næsten faldt fra hinanden,” udtaler David Borenstein i en meddelelse til pressen og uddyber:

”Der blev taget store chancer for at få fortællingen ud af Rusland, og jeg er utroligt taknemmelig over, at den er kommet hele vejen hertil. Tak til Akademiet og til alle, der har hjulpet med at beskytte værket og bringe det til verden.”

Græsrodskampagne
Helle Faber er jublende glad for nomineringen, men også overrasket.

”Det var et hårdt og meget åbent felt. Da jeg så listen med femten shortlistede film, så tænkte jeg, at ni film ville have mulighed for at blive nomineret, og her kunne det lige så godt være den ene som den anden,” siger Helle Faber over telefon.

”Den eneste, jeg har været helt sikker på, er Netflix-filmen Perfect Neighbor. Her til morges gav jeg vores film 50 procent chance med pil nedad. Så jeg er meget glad lige nu.”

Det er første gang, at den anerkendte producent er Oscar-nomineret.

”Vi har lavet en slags græsrodskampagne. Vi har jo ikke haft store streamingtjenester i ryggen, og vi har været oppe imod film fra Netflix, National Geographic og andre tjenester, som har haft et større kampagnebudget end os. Vi har skullet gøre det hele selv, og det har været svært at vide, om vi gjorde det rigtige.”

Spændt på russiske medier
En Oscar-kampagne går ud på at gøre de cirka 10.500 stemmeberettigede i Oscar-akademiet opmærksom på filmen og få dem til at se den, hvilket er forudsætningen for, at de kan stemme på den.

”I den sidste uge af kampagnen havde vi fået nogle mennesker med som executive producere, som har meget stærke netværk. Her begyndte jeg at føle, at vi havde rystet ketchupflasken så længe, at det begyndte at komme ud. Spørgsmålet var så bare, om det var for sent,” siger Helle Faber.

”Når folk har set filmen, har de været fuldstændigt begejstrede. Så kampagnen har gået ud på at få så mange medlemmer som muligt til at se den. Vi har også betalt organisationer til at gøre deres medlemmer opmærksom på filmen, og så har vi lavet en meget vellykket digital annoncekampagne.”

Helle Faber skønner, at kampagnen indtil nu har kostet 1,5 millioner kroner. Og nu gælder det om at køre den i stilling til at vinde prisen.

– Hvad betyder Oscar-nomineringen for dansk film, og hvad betyder den politisk?

”Dansk dokumentarfilm bliver sat på verdenskortet, det er meget vigtigt. Og så bliver det sjovt at se, hvordan de russiske medier vil tackle nomineringen, når de konsekvent har undladt at omtale Mr. Nobody mod Putin.”

Trailer: Mr. Nobody mod Putin

Relevante artikler

festivalanmeldelse
25. jan. 2025
Mr. Nobody mod Putin

Mr. Nobody mod Putin

Sundance 2025
22. jan. 2025
Russisk propaganda på klos hold

Russisk propaganda på klos hold

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro