Nyhed
25. juni 2020
”Vi er for ligestilling og imod kvoter”
Filmkonsulent Silje Riise Næss har sagt, at hun bruger procentregning for at fordele støtten ligeligt mellem kønnene, men Filminstituttets bestyrelsesformand afviser, at der er tale om kønskvotering. Foto | Det Danske Filminstitut

Formand:  ”Vi er for ligestilling og imod kvoter”

Filminstituttets formand Anders Kronborg ønsker ikke kønskvoter, men tilstræber ligelig fordeling af støtten mellem mænd og kvinder.

Af Claus Christensen

Har Det Danske Filminstitut indført kønskvoter ad bagdøren? Det mener professor Hans Bonde, og han har derfor klaget til Filminstituttets bestyrelsesformand og næstformand.

Hans Bonde fremfører, at det ifølge ligestillingsloven er ulovligt at skele til køn, når støtten uddeles. Han har tidligere klaget over statens kunstfondes positive særbehandling af det ene køn – og fået medhold.

Den nye klage kommer, efter at Filminstituttet i sidste uge offentliggjorde et interview, som institutionen havde lavet med sin egen filmkonsulent, norske Silje Riise Næss.

Her fortæller konsulenten, at hun for at uddele støtten lige imellem mandlige og kvindelige instruktører har ”overgået mit tidligere niveau af matematik” og gjort procentregning til ”en rygmarvsreaktion”.

Filminstituttets direktør, Claus Ladegaard, bakker konsulenten op, men afviser, at Næss’ praksis med procentregning er det samme som en kvote.

Det er Filminstituttets formand, Anders Kronborg, enig i.

”Instituttet har en ret fast politik på det her område. Vi har ikke kvoter, men derfor kan vi jo godt tilstræbe ligestilling ud fra en filosofi om, at kvinder og mænd nok er lige dygtige. Vi er ude i, hvilke ord man bruger. Vi har ikke kvoter, men vil gerne tilstræbe ligestilling,” siger Anders Kronborg til Filmmagasinet Ekko.

Magtfuld stilling
Silje Riise Næss er en af tre spillefilmkonsulenter på Filminstituttet. Hun uddeler hvert år 30-35 millioner kroner, og hun kan vælge og vrage mellem projekterne.

Et ja er næsten altid ensbetydende med, at filmen bliver lavet, mens et nej ofte er en dødsdom.

Stillingen regnes for at være en af de mest magtfulde i den danske filmbranche.

I interviewet siger Silje Riise Næss, at når hun skal tage stilling til et projekt, nøjes hun ikke med at vurdere dets kvaliteter. Kønsbalance og diversitet spiller også ind.

Det er faldet flere mænd for brystet på Ekkos Facebook. ”Uden at sparke til en debat om ligestilling og lige vilkår – for det skal der være – men er 50/50 virkelig målet? Hvornår kommer køn foran indhold?” spørger Brian Brichs Jensen.

Kræver større tiltag
Anders Kronborg har selv været med til at ansætte Silje Riise Næss. Han læser konsulentens udtalelser knapt så dramatisk.

”Jeg ser ikke ordet ’kvoter’ nogen steder, eller at konsulenten støtter dårlige film, bare fordi de er lavet af en kvinde. Så jeg føler mig ikke provokeret.”

– Men hvis konsulenten sidder med et regneark, når støtten skal fordeles, så minder det vel om kvoter?

”Silje har indtil videre givet produktionsstøtte til fem projekter – tre instrueret af mænd og to af kvinder. Så hun er vel ikke så god til at regne. Nej, virkeligheden tyder ikke på kvoter overhovedet.”

– Konsulenten får ikke besked på at lægge regnearket til side?

”Som bestyrelse blander vi os ikke i konsulenternes arbejde. De er uafhængige. Men vi har generelt i samfundet en målsætning om ligestilling. På kulturområdet er indholdet selvfølgelig det primære, og på Filminstituttet er vi sat i verden for at støtte filmkunsten. Men vi kan godt tilstræbe og håbe, at der kommer flere kvindelige ansøgere.”

”I dag er det i runde tal 25 procent kvinder og 75 procent mænd, der søger om at instruere spillefilm. Og tallet for bevillingerne er det samme. Det handler om at få antallet af kvindelige ansøgere op, så der kan komme en fornuftig balance. Det kan Silje ikke alene løfte. Det kræver større tiltag, som tager længere tid.”

Det Danske Filminstitut er ved at skrive et svar til Hans Bonde, og formanden er glad for debatten.

”Det er rart at snakke om noget andet end corona. Og bare det at have debatten kan måske hjælpe på problemet,” siger Anders Kronborg.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro