Formand:  ”Vi er for ligestilling og imod kvoter”

Har Det Danske Filminstitut indført kønskvoter ad bagdøren? Det mener professor Hans Bonde, og han har derfor klaget til Filminstituttets bestyrelsesformand og næstformand.

Hans Bonde fremfører, at det ifølge ligestillingsloven er ulovligt at skele til køn, når støtten uddeles. Han har tidligere klaget over statens kunstfondes positive særbehandling af det ene køn – og fået medhold.

Den nye klage kommer, efter at Filminstituttet i sidste uge offentliggjorde et interview, som institutionen havde lavet med sin egen filmkonsulent, norske Silje Riise Næss.

Her fortæller konsulenten, at hun for at uddele støtten lige imellem mandlige og kvindelige instruktører har ”overgået mit tidligere niveau af matematik” og gjort procentregning til ”en rygmarvsreaktion”.

Filminstituttets direktør, Claus Ladegaard, bakker konsulenten op, men afviser, at Næss’ praksis med procentregning er det samme som en kvote.

Det er Filminstituttets formand, Anders Kronborg, enig i.

”Instituttet har en ret fast politik på det her område. Vi har ikke kvoter, men derfor kan vi jo godt tilstræbe ligestilling ud fra en filosofi om, at kvinder og mænd nok er lige dygtige. Vi er ude i, hvilke ord man bruger. Vi har ikke kvoter, men vil gerne tilstræbe ligestilling,” siger Anders Kronborg til Filmmagasinet Ekko.

Magtfuld stilling
Silje Riise Næss er en af tre spillefilmkonsulenter på Filminstituttet. Hun uddeler hvert år 30-35 millioner kroner, og hun kan vælge og vrage mellem projekterne.

Et ja er næsten altid ensbetydende med, at filmen bliver lavet, mens et nej ofte er en dødsdom.

Stillingen regnes for at være en af de mest magtfulde i den danske filmbranche.

I interviewet siger Silje Riise Næss, at når hun skal tage stilling til et projekt, nøjes hun ikke med at vurdere dets kvaliteter. Kønsbalance og diversitet spiller også ind.

Det er faldet flere mænd for brystet på Ekkos Facebook. ”Uden at sparke til en debat om ligestilling og lige vilkår – for det skal der være – men er 50/50 virkelig målet? Hvornår kommer køn foran indhold?” spørger Brian Brichs Jensen.

Kræver større tiltag
Anders Kronborg har selv været med til at ansætte Silje Riise Næss. Han læser konsulentens udtalelser knapt så dramatisk.

”Jeg ser ikke ordet ’kvoter’ nogen steder, eller at konsulenten støtter dårlige film, bare fordi de er lavet af en kvinde. Så jeg føler mig ikke provokeret.”

– Men hvis konsulenten sidder med et regneark, når støtten skal fordeles, så minder det vel om kvoter?

”Silje har indtil videre givet produktionsstøtte til fem projekter – tre instrueret af mænd og to af kvinder. Så hun er vel ikke så god til at regne. Nej, virkeligheden tyder ikke på kvoter overhovedet.”

– Konsulenten får ikke besked på at lægge regnearket til side?

”Som bestyrelse blander vi os ikke i konsulenternes arbejde. De er uafhængige. Men vi har generelt i samfundet en målsætning om ligestilling. På kulturområdet er indholdet selvfølgelig det primære, og på Filminstituttet er vi sat i verden for at støtte filmkunsten. Men vi kan godt tilstræbe og håbe, at der kommer flere kvindelige ansøgere.”

”I dag er det i runde tal 25 procent kvinder og 75 procent mænd, der søger om at instruere spillefilm. Og tallet for bevillingerne er det samme. Det handler om at få antallet af kvindelige ansøgere op, så der kan komme en fornuftig balance. Det kan Silje ikke alene løfte. Det kræver større tiltag, som tager længere tid.”

Det Danske Filminstitut er ved at skrive et svar til Hans Bonde, og formanden er glad for debatten.

”Det er rart at snakke om noget andet end corona. Og bare det at have debatten kan måske hjælpe på problemet,” siger Anders Kronborg.