Nyhed
16. feb. 2011
Verdens dårligste sagsøger Berlinalen

Verdens dårligste sagsøger Berlinalen

Instruktøren Uwe Boll anklager Berlinale-leder for kammerateri og unfair konkurrence.
Af Henrik Østergaard

Den tyske instruktør Uwe Boll har papir på, at han er en af verdens dårligste instruktører. Flere gange har han modtaget den omvendte Oscar – Razzie-prisen – for at lave verdens dårligste film såsom BloodRayne og Alone in The Dark.

Alligevel har Uwe Boll aldrig været bange for at tage bladet fra munden.

Han agter således nu at sagsøge Berlin Film Festival, fordi festivalen har nægtet at tage hans nye film Auschwitz i betragtning til programmet.

Uwe Boll anklager festivalen for brud på tillid og unfair konkurrence i sin udvælgelsesproces, skriver The Hollywood Reporter.

Modarbejdet gennem 25 år

Sagens kerne er de cirka 1.000 kroner, som man skal betale festivalen, hvis de skal vurdere, om ens film er værdig til at komme i programmet.

Dem nægtede Uwe Boll at betale. Han mener, at festivalen handlede i ond tro og ikke ville bedømme filmen på dens egne præmisser. Og han retter kritikken direkte mod lederen af Berlinalen, Dieter Kosslick.

”Kosslick har modarbejdet mig de sidste 25 år, både som chef for Berlin-festivalen og inden det, da han var leder af NWR Filmstiftung (tysk regional filmstøtteudvalg, red.),” udtaler Boll til The Hollywood Reporter.

Hollywood betaler ikke

”Jeg mener ikke, at Berlinalen behandler alle film lige fair. Kosslick har sine aftaler med de store filmselskaber og inviterer sine gamle venner fra filmstøtteudvalget,” siger Boll.

Han mener, at mange af festivalens film – især store film fra Hollywood – slipper for at betale gebyret. Derfor vil han heller ikke.

Uwe Boll har sammenlignet Auschwitz med det ankerkendte dokumentar-mesterværk, Alain Resnais’ Nat og tåge.

Festival: Helt legalt
Dieter Kosslick har ikke personligt kommenteret på beskyldningerne. Men Berlinalens pressechef Frauke Greiner afviser i The Hollywood Reporter, at der er noget at komme efter.

”Adgangsgebyret er kun et krav til de film, som søger om at komme med på festivalen,” udtaler Frauke Greiner.

”Vores regler tillader os at fjerne gebyret for de film, som vi har inviteret, hvilket er tilfældet med mange af de film, vi viser. Det er helt legalt.”

Uwe Boll viste i søndags Auschwitz i en biograf i Berlin – vel at mærke uden for festival-programmet.

Relevante artikler

Nyhed
22. feb. 2009
Den omvendte Oscar

Den omvendte Oscar

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro