Nyhed
05. aug. 2025
Dansk talent debuterer på stor festival

Femtenårige Lea (Marie Helweg Augustsen, th.) er på sundhedskoloni og bliver venner med den selvsikre Sasha (Ella Paaske). 

Foto | Snowglobe

Dansk talent debuterer på stor festival

Instruktøren Emilie Thalund og den Ekko Shortlist-vindende manuskriptforfatter Marianne Lentz står bag Vægtløs, der får premiere på San Sebastián-festivalen i Spanien.

Af Frederik Hoff

I et allerede stærkt år for danske debutspillefilm – Sauna, Det andet offer, Hele vejen og Min evige sommer – er der endnu en lovende debut på vej.

Emilie Thalunds første spillefilm Vægtløs er ifølge en pressemeddelelse netop blevet udtaget til den prestigiøse spanske festival San Sebastián. Festivalen finder sted fra 19. til 27. september, og Vægtløs konkurrerer i programmet New Directors.

Emilie Thalund er da også på mange måder en ny instruktør med en atypisk vej ind i filmbranchen.

Hun er uddannet kandidat i kunst og arkitektur fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og har primært stået bag reklame- og kampagnefilm. I 2018 vandt hun en pris på kommunikationsfestivalen Cannes Lions for menstruationsfilmen Period.

Spillefilmen er produceret af Snowglobe og distribueres af Scanbox Entertainment. Den handler om femtenårige Lea (debutanten Marie Helweg Augustsen), som er på sundhedskoloni og bliver venner med selvsikre Sasha, samtidig med at hun betages af den voksne pædagog Rune.

”At debutere på en så prestigefyldt festival er en drøm, der går i opfyldelse, og det har fra begyndelsen været vores ønske, at filmen også ville nå ud til et internationalt publikum. Jeg har haft det mest fantastiske hold og cast omkring mig, og jeg glæder mig sådan til, at vi kan dele Vægtløs med verden,” udtaler Emilie Thalund i pressemeddelelsen.

Kompleks psykologi
Manuskriptet til Vægtløs er skrevet af Marianne Lentz, der startede som kulturjournalist, men i dag er et af landet helt store forfattertalenter.

Hun blev Bodil-nomineret for nonne-spillefilmen Den store stilhed, vandt en Ekko Shortlist Award for MeToo-kortfilmen En flirt og står bag flere hyldede film på Ekko Shortlist.

I Ekko #93 tegnede vi et portræt af forfatteren i det faste magasinformat Nyt Talent, hvor kolleger roste Marianne Lentz for den særlige psykologisk kompleksitet, hun demonstrerer i manuskripterne.

Bag kameraet står den respekterede fotograf Louise McLaughlin, som vandt en Robert for kamera-arbejde på Christina Rosendahls Fuld af kærlighed. I castet får Marie Helweg Augustsen selskab af det nye talent Ella Paaske og kendte navne som Joachim Fjelstrup og Jessica Dinnage.

Vægtløs får dansk biografpremiere 26. februar 2026.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
07. mar. 2025
Min evige sommer

Min evige sommer

Biografanmeldelse
10. jan. 2023
Den store stilhed

Den store stilhed

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro