Nyhed
27. maj 2026
Tysk topinstruktør kommer til Danmark

65-årige Christian Petzold under optagelserne til Miroirs No. 3, hvor en tungsindig pianist bliver taget ind som erstatning for en families afdøde datter. 

Foto | Schramm Film Koerner & Weber

Tysk topinstruktør kommer til Danmark

Manden bag Phoenix, Transit og Miroirs No. 3, Christian Petzold, vil over tre dage præsentere sine film og inspirationskilder i samarbejde med filmklubben Tusind Sole.

Af Frederik Hoff

”Det er bare en fornøjelse at se en mester arbejde med de samme få elementer i film efter film. Hver med deres skyggespil med historien og eksistensen, altid gådefulde og åbne,” skriver Simon Pasternak i sin anmeldelse af Miroirs No. 3 i Ekko #100.

Mesteren er tyske Christian Petzold, der den 11. juni har dansk biografpremiere med filmen om en tungsindig pianist, som bliver en del af en familie på landet og kommer til at indtage den afdøde datters plads.

Fra den 10. til 12. juni kommer den 65-årige instruktør til Danmark. Han er lokket hertil af filmklubben Tusind Sole, der i knap halvandet år har vist to film om måneden – et overset historisk værk og en ny perle, som ellers ikke ville få dansk biografvisning.

Christian Petzold har vundet sølvbjørnen på Berlinalen to gange og står bag roste værker som Barbara, Transit og Rød himmel.

Til sit Danmarksbesøg har han udvalgt tre film, som vises i Grand Teatret og Gloria i København: sorgdramaet Wolfsburg (2003), efterkrigsfilmen Phoenix (2014) og Miroirs No. 3 (2025).

De to første introduceres af instruktøren, og efter den sidstnævnte vil der være en længere samtale med Petzold.

Noir-inspirationer
Ud over Christian Petzolds egne film har han udvalgt to ældre værker, som han er inspireret af og vil introducere i København.

Den ene er Alfred Hitchcocks Notorious fra 1946, hvor Cary Grant som agent rekrutterer Ingrid Bergmans spiondatter til at infiltrere en gruppe nazister i Brasilien.

Den anden er også en mørk amerikansk klassiker. Robert Altmans Raymond Chandler-filmatisering The Long Goodbye fra 1973 med Elliott Gould som uheldig privatdetektiv i rådne Los Angeles.

I en pressemeddelelse fra Tusind Sole – drevet af filmelskerne Oscar Pedersen og Jeppe Kondrup Adelborg – beskrives Christian Petzold som en hovedstemme i europæisk filmkunst.

”Der er ikke noget overnaturligt i hans værker, men en stemning af fravær, forskydninger og uforløste forbindelser mellem mennesker, steder og historiske begivenheder gennemstrømmer hans glasklare og tilsyneladende upåfaldende billeder,” skriver de og giver en antydning af, hvordan noir-inspirationerne passer sammen med den tyske instruktør.

Ekko har senest interviewet Christian Petzold i 2024, da han var aktuel med den rolige katastrofefilm Rød himmel. Her talte instruktøren åbenhjertigt om politisk filmkunst, invasionen af Gaza og nazismens langvarige konsekvenser for tysk film.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
04. apr. 2024
Rød himmel

Rød himmel

Biografanmeldelse
08. sep. 2021
Undine

Undine

Biografanmeldelse
07. apr. 2019
Transit

Transit

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro