Tyrkiske unge strømmer til homofilm

”Tyrkiet er ikke klar til en kommerciel film om homoseksualitet,” lød svaret til filminstruktørerne Mehmet Binay og Caner Alper, da de indgav deres film Zenne Danser til de tyrkiske biografdistributører.

Alligevel valgte de at sende filmen ud. Og i dag har instruktørerne vundet flere priser for filmen, der på under en måned har solgt 85.000 billetter. 

Filmen har skabt stor røre i Tyrkiet, ikke mindst efter de to mandlige instruktører sprang ud som kærestepar. De har også sat en generel kampagne i gang, som forsøger at rykke ved den manglende accept af homoseksualitet, der præger dele af Tyrkiet.

Skudt ned på åben gade
Allerede nu ser filmen ud til at have haft en effekt.

”Vi har modtaget så megen positiv respons fra vores publikum. Homoseksuelle teenagere fortæller os, at de har haft deres forældre med i biografen. Det gør os meget glade,” fortæller Binay til Time Magazine.

Filmens titel, Zenne Danser, refererer til en slags mandlige mavedansere og er en autentisk beretning om æresdrabet på den 26-årige Ahmet Yildiz tilbage i 2008.

Yildiz voksede op i en traditionel familie i det sydøstlige Tyrkiet, hvor det ikke var velanset at være homoseksuel. Han flyttede derfor tidligt til hovedstaden på jagt efter større frihed og forståelse fra omverdenen.

På vej ud af en café blev Yildiz i juli 2008 ramt af skud fra en passerende bil midt i Istanbuls gader. Han døde kort tid efter på hospitalet.

Medierne griner af vold
Det tyder dog på, at Yildiz var forberedt på, at noget faretruende ville komme til at ske.

Et år før drabet meldte Yildiz sin far til politiet for dødstrusler, og han søgte om at få et tilhold mod faren, men myndighederne foretog sig ikke noget.

Mordet blev kaldt Tyrkiets første homoseksuelle æresdrab. 

”Medierne ignorerer og griner af vold mod homoseksuelle,” fortæller Buse Kilickaya, der er medlem af organisationen Pink Life, som taler homoseksuelles rettigheder i Tyrkiet, til The Independent.

”Der er risiko for, at Yildiz’ død bliver fejet ind under gulvtæppet og puttet i glemmekassen sammen med lignende historier.”

En lys fremtid
I Tyrkiet deler debatten om homoseksuelles rettigheder vandene mellem de konservative og progressive, de sekulære og religiøse og ikke mindst det østlige og vestlige Tyrkiet.

Det er stadig farligt at stå frem som homoseksuel i den tyrkiske offenlighed. Alligevel udtrykker flere og flere deres opbakning – og flere og flere unge homoseksuelle springer ud.

For tolvte år i træk har ildsjæle afholdt en uafhængig filmfestival for bøsser og lesbiske, og siden første udgave i 2001 er billetsalget gået fra 20.000 til 70.000 solgte billetter.

”I søndags så jeg Weekend, en homoseksuel kærlighedshistorie af Andrew Haigh, i en udsolgt biografsal. Publikum var en blanding af homoseksuelle og heteroseksuelle i alle aldre. Da efterteksterne rullede over lærredet, var der applaus fra hele salen, og pludselig følte jeg et håb – Tyrkiet skal nok bringe de mandlige mavedansere til live,” siger instruktøren.