Nyhed
25. juli 2009
Twitter fik Brüno til at styrtdykke

Twitter fik Brüno til at styrtdykke

Hollywood tager nu selv det sociale netværk i brug. I Danmark følger man udviklingen.

Af Henrik Østergaard

Hele 39 % faldt indtjeningen fra åbningsdagen til dagen efter, da Brüno for nogle uger siden havde premiere i USA og Canada.

Sacha Baron Cohens grænseoverskridende bøssekomedie faldt fra imponerende 75 millioner kroner om fredagen til blot 46 millioner kroner om lørdagen.

De øvrige film i toppen af den amerikanske box office-liste øgede derimod billetsalgstallet fra fredag til lørdag. Det drejer sig om blockbustere såsom Ice Age 3, Transformers 2, Public Enemies, The Proposal og The Hangover.

Advarede mod sexscener
Amerikanske medieanalytikere peger på, at Brünos voldsomme dyk skyldes internetsiden Twitter, hvor brugerne har mulighed for at læse hinandens små, daglige statusrapporter, de såkaldte tweets.

Publikum kan dermed give deres mening til kende om en film hurtigere og til flere mennesker end nogensinde før.

”Nogle scener fra Bruno vil jeg aldrig kunne slette fra mit sind igen,” skrev twitteren Cathy Chang kort efter premieren, og mange andre twittede om chokerende bøssesex og nøgenscener, som menes at have skræmt folk væk.

Hollywood twitter også
Især sommerens Blockbustere, der appellerer til unge biografgængere med fingeren på pulsen, er følsomme over for Twitter-effekten.

”Alt efter, hvor stort dit publikumstal er på åbningsdagen, begynder mund-til-mund at spille en faktor med det samme,” siger Adam Fogelson, chef for marketing og distribution på Universal Pictures, til Reuter.

For at give modvægt til brugernes egne kritiske tweets er Hollywood nu selv hoppet på Twitter-bølgen.

Sony Pictures har oprettet egne Twitter-profiler for kommende film som science fiction-filmen District 9 og Meryl Streep-dramaet Julie & Julia.

Herfra kan andre twittere få hurtige nyheder og opdateringer. Pr-folk opfordrer også Hollywood-skuespillere til at twitte fra deres trailere imellem filmoptagelserne.

Indflydelse i Danmark?
I Danmark bliver der også twittet ivrigt. ”Brüno er verdens sjoveste film!!!” skrev rapperen L.O.C. to dage efter premieren, men om det har haft nogen indflydelse på billetsalget, er uvist.

Kim Foss, direktør i Grand Teatret, er usikker på, hvor megen indflydelse Twitter egentlig har.

”Det er en slags word of mouth, som selvfølgelig spredes ekstra hurtigt via de nye medier. Men igen, hvad skyldes hvad? Svært at sige,” siger Kim Foss.

Facebook står stærkt
Producenten Regner Grasten er snart aktuel med komedien Winnie & Karina – The Movie.

Han har ikke planlagt at twitte om filmen, men er ikke tvivl om, at elektroniske mund-til-mund-fænomener også gør sig gældende på det danske marked.

“Twitter er ikke helt brudt igennem, da Facebook er så ekstremt stærkt i netop Danmark, og det samme er sms. Men vi er meget opmærksomme på fænomenet,” siger Regner Grasten.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro