Nyhed
14. dec. 2025
TV 2 udskyder serie på grund af voldsdom

Rapperen Jamaika blev i maj idømt 60 dages ubetinget for at have truet en ung kvinde, og det får nu TV 2 til at udskyde visningen af serien King, hvor han medvirker.

Foto | Kim Matthäi Leland

TV 2 udskyder serie på grund af voldsdom

Ali Sivandis ungdomsserie King har gallapremiere i Imperial i aften, men en nylig voldsdom mod rapperen Jamaika har fået TV 2 til at bremse visningen på kanalen.

Af Claus Christensen

I aften er der gallapremiere på ungdomsserien King i Imperial-biografen i København. Producenten har på forhånd lokket pressen med en flot gæsteliste med skuespillere fra serien som Vicki Berlin og Josephine Højbjerg samt rapperen Jamaika.

For to dage siden kunne Vejle Amts Folkeblad imidlertid afsløre, at 29-årige Jamaika – der bor i Vejle – i maj blev idømt 60 dages ubetinget fængsel, efter at han en septemberaften i 2023 trængte ind i en ung kvindes bil midt i københavnsk trafik og truede hende til at køre væk.

Han hævdede at være forfulgt, men episoden endte uden gerningsmænd – og med en dom. Straffen blev skærpet, da han i august 2024 også fik tre måneders fængsel, blandt andet for ulovlig tvang.

Serien er produceret uden om den etablerede branche med private midler, og TV 2 blev først involveret, da King var færdigproduceret. Dommen kommer derfor bag på kanalen, som nu har valgt at udskyde premieren.

”Vi har endnu ikke det fulde overblik, og derfor bliver King ikke vist på TV 2 Play i weekenden,” udtaler Anders Leifer, chef for Acquisitions & Formats på TV 2, til Vejle Amts Folkeblad.

Producer Johan Dahlerup tager dog situationen roligt og forventer, at serien bliver tilgængelig inden for få dage, når forholdene omkring dommen er afklaret.

Kulturel autenticitet
Ekstra Bladet oplyser, at Jamaika ikke er den eneste dømte på rollelisten. Musikeren Benny Jamz blev i 2021 idømt tre måneders ubetinget fængsel for vold mod en dørmand på natklubben Rumors.

Ironisk nok kredser King netop om en ung mand (Gabriel Mosleh), der trækkes ind i kriminelle miljøer, hvor grænsen mellem rigtigt og forkert gradvist udviskes.

Serien ønsker ifølge producenten ikke at glorificere kriminalitet, men at vise konsekvenserne for både de unge og deres omgivelser.

En af de vinkler, producenten har pitchet til medierne, er et interview med netop Jamaika og Benny Jamz. Deres tilstedeværelse tilfører – skriver selskabet – serien ”kulturel tyngde og autenticitet og bygger videre på traditionen fra projekter som Ækte vare”– Fenar Ahmads spillefilm fra 2014, der gav Ali Sivandi sit gennembrud.

Til gallapremieren i Imperial dukkede Jamaika ikke op, oplyser Se og Hør.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro