Nyhed
15. juni 2022
TV 2-chef rykker til Nordisk Film
Katrine Vogelsang og Henrik Zein skal fremover indgå i et samarbejde som direktører for Nordisk Film Production, der står bag nogle af tidens største danske film og serieproduktioner. Foto | Nicolai Lorenzen

TV 2-chef rykker til Nordisk Film

Katrine Vogelsang skifter posten som fiktionschef på TV 2 ud med en direktørstilling i Nordisk Film, hvor hun skal navigere i et komplekst marked med store udfordringer.

Af Nicki Bruun

Efter elleve år på TV 2 forlader fiktionschef Katrine Vogelsang tv-stationen.

Den 15. august tiltræder hun som direktør for Nordisk Film Production, skriver Nordisk Film i en pressemeddelelse.

Den nuværende direktør for Nordisk Film Production, Henrik Zein, fortsætter som vicedirektør i selskabet efter Katrine Vogelsangs tiltrædelse.

”Jeg glæder mig til at komme tilbage til produktionen af film og serier og være der, hvor indholdet bliver skabt. Fundamentet er meget stærkt i Nordisk Film Production, og jeg ser frem til sammen med Henrik Zein, alle de dygtige producere, kreative talenter og medarbejdere i Nordisk Film at skabe endnu flere nyskabende fortællinger og engagerende indhold i højeste kvalitet,” siger Katrine Vogelsang.

Hun har senest været i vælten på grund af, at TV 2 ligesom Netflix og Viaplay har meldt ud, at de ikke vil sætte gang i danske produktioner som følge af den nuværende rettighedsaftale.

”Markedet har aldrig været mere komplekst med så mange forskellige aftagere og kamp om det kreative talent. Jeg håber, at min erfaring og viden fra broadcast og streaming kan bidrage til at fortsætte den spændende udvikling af Nordisk Film Production,” udtaler Katrine Vogelsang.

Markant skikkelse
Efter uddannelsen som producer på Den Danske Filmskole i 2005 blev Katrine Vogelsang ansat som producent hos DR Drama. Her stod hun bag serier som Absalons hemmelighed, Sommer, Pagten og Lykke.

Hun gik videre til jobbet som fiktionschef for TV 2. Her er man ked af at miste Katrine Vogelsang, der har været til at lave serier som Efterforskningen, Kriger, Rita, Badehotellet, Klovn og den aktuelle Dag & nat.

”Katrine har gjort en kæmpe forskel i forhold til TV 2’s stærke position på fiktionsområdet, og vi kommer virkelig til at savne hendes høje faglighed, smittende energi og helt igennem vidunderlige væsen,” siger Lotte Lindegaard, indholdsdirektør på TV 2, i en pressemeddelelse fra tv-stationen.

”Katrine er ikke bare en dygtig fiktionsproducent og chef, hun er også en markant skikkelse i branchen. Og så har hun formået at sætte et stærkt fiktionshold på TV 2. Det betyder, at vi står et rigtig godt sted i forhold til fortsat at kunne indfri vores høje ambitioner på fiktionsområdet. Her skal vi jo heldigvis fortsat samarbejde med Katrine, og det glæder jeg mig til.”

Med Katrine Vogelsangs farvel til TV 2 konstitueres souschef Mette Nelund som fiktionschef, indtil Vogelsangs afløser er fundet.

Relevante artikler

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor forlod Bo Green Jensen pludselig Weekendavisen efter fire årtier? Han fortalte i november 2023 sørgmodigt om forløbet til Ekko – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro