Nyhed
05. juni 2005
Triers tavshedsløfte

Triers tavshedsløfte

Lars von Trier har lovet Zentropas direktør, at han ikke mere vil udtale sig om selskabets film. 
Af Claus Christensen

Det fortalte instruktøren i Deadline 2. sektion på DR2 mandag 30. maj. "Peter Aalbæk og jeg har aftalt, at jeg fra dags dato ikke længere udtaler mig — positivt eller negativt —om de film, Zentropa producerer. Det gælder åbenbart også mine egne, så det bliver interessant," sagde Trier med et drillende smil.   

Baggrunden er Lars von Triers kraftige kritik af  navngivne manuskriptforfattere i EKKO #28. Trier uddybede kritikken under Cannes-festivalen, hvor han kaldte Susanne Biers Brødre "en lortefilm". Det har givet ballade — især fordi Brødre er produceret af Zentropa, som Trier selv er medejer af, og Susanne Bier er selskabets guldfugl.

Pænere at kritisere sine egne
"I stedet for at gå efter fjenden syntes jeg, at det var pænere at gøre det inden for sine egne fire vægge," forklarede Trier i Deadline 2. sektion, hvor han afviste, at skænderiet var et mediestunt, eller at han skulle være misundelse på Susanne Biers publikumssucces.

"Jeg ville udtale mig om en linie i dansk film. Jeg kritiserer den smartness, der kommer ind med brugen af manuskriptforfattere. I flere tilfælde udhuler manuskriptforfatteren de ideer, som instruktøren har," sagde Trier og fortsatte:

"Jeg bryder mig ikke om den overfladiske, dramaturgiske kunnen. Den kan få folk i biografen, og det er udmærket for selskabet, skulle jeg hilse og sige, men den er også farlig. Jeg vil hellere have nogle film, som er mislykkede på det overfladiske plan, men hvor man kan se, at den, der har lavet filmen, har en grund til det."  

Flere kanter i dansk film
I interviewet efterlyste Lars von Trier flere kanter i dansk film. "Succesen er skabt af nogle film med kanter, men efterhånden er kanterne forsvundet," sagde Trier og advarede imod, at publikumssucces bliver et mål i sig selv:

"Hvorfor skal vi se film, der er fuldstændigt skåret over en amerikansk dramaturgi og handler om problemer, som disse folk, der laver filmene, ikke har noget forhold til overhovedet? Hvad er fidusen i at lave de film — ud over at tjene nogle penge?"

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro