Nyhed
23. apr. 2009
Trier tilbage i Cannes

Trier tilbage i Cannes

Lars von Trier er udtaget til hovedkonkurrencen i Cannes med sin horrorfilm, Antichrist.

Af Jesper Bo Petersen

Programmet for dette års filmfestival i Cannes, der løber af stablen fra den 13. til den 24. maj, er blevet offentliggjort. Og Lars von Triers nye film, Antichrist, er som forventet blevet udtaget til at kæmpe om Den Gyldne Palme.

Trier er en gammel kending på festivalen, som har haft en særlig betydning for hans karriere. Syv gange tidligere har det danske instruktør-ikon haft en film med i hovedkonkurrencen på Cannes.

Det helt store internationale gennembrud fik han, da spillefilmdebuten Forbrydelsens element blev udtaget i 1984 og oven i købet vandt juryens tekniske pris.

Vinder palmen
I 1996 var han storfavorit til den eftertragtede palme med Breaking the Waves, men måtte tage til takke med Juryens Specialpris. Det blev der rettet op på i år 2000, hvor Dancer in the Dark omsider indbragte Den Gyldne Palme til Trier.

Men instruktøren har ikke været på festivalen siden Manderlay fra 2005.

Den mellemliggende komedie, Direktøren for det hele fra 2006, fik en blandet modtagelse, og rygterne om en instruktør i kunstnerisk krise løb som en steppebrand.

Tilbage til Eden
Men nu er han tilbage med en psykologisk horrorfilm, der har Charlotte Gainsbourg og Willem Dafoe i hovedrollerne som parret, der søger ud i skoven Eden for at bearbejde tabet af deres søn.

Og efter traileren at dømme ligger filmens tone og stil langt fra hans forrige film.

Trier skal i Cannes dyste med en række markante instruktører. Den østrigske alvorsmand Michael Haneke er udtaget, og det samme er taiwanske Ang Lee, new zealandske Jane Campion, britiske Ken Loach, spanske Pedro Almodovar og ikke mindst Quentin Tarantino, der som den eneste amerikaner deltager med Anden Verdenskrigs-filmen Inglourious Basterds.

Outsiderne
Blandt outsiderne finder vi spændende navne som franske Gaspar Noé, der i 2002 chokerede med den ekstreme og baglæns fortalte Irréversible, samt 86-årige Alain Resnais, der helt tilbage i 1959 vandt Den Gylden Palme for Hiroshima, min elskede.

Om Antichrist falder i juryformanden Isabelle Huppert og resten af juryens smag, får vi svar på den 24. maj, hvor vinderen bliver kåret.


HOVEDKONKURRENCEN I CANNES 2009:

Bright Star, Jane Campion (Australien-England-Frankrig)
Chun fegn chen zui de ye man, Lou Ye (Frankrig-Kina)
Antichrist, Lars von Trier (Danmark-Sverige-Frankrig-Italien)
Enter the Void, Gaspar Noe (Frankrig)
Visage, Tsai Ming-liang (Frankrig-Taiwan-Holland-Belgien)
Les Herbes folles, Alain Resnais (Frankrig)
A l'origine, Xavier Giannoli (Frankrig) 
Un prophète, Jacques Audiard (Frankrig)
Das weisse Band, Michael Haneke (Tyskland-Østrig-Frankrig)
Vengeance, Johnnie To (Hong Kong-Frankrig-USA)
The Time That Remains, Elia Suleiman (Israel-Frankrig-Belgien-Italien)
Vincere, Marco Bellocchio (Italien-Frankrig)
Kinatay, Brillante Mendoza (Fillipinerne)
Bak-jwi, Park Chan-wook, (Sydkorea-USA)
Los Abrazos Rotos, Pedro Almodovar (Spanien)
Map of the Sounds of Tokyo, Isabel Coixet (Spanien)
Fish Tank, Andrea Arnold (England-Holland)
Looking for Eric, Ken Loach (England-Frankrig-Belgien-Italien)
Inglourious Basterds, Quentin Tarantino (USA)
Taking Woodstock, Ang Lee (USA)

Relevante artikler

Nyhed
12. dec. 2006
Trier: Tingene roder mere end vanligt

Trier: Tingene roder mere end vanligt

Interview
23. aug. 2005
Drillepinden

Drillepinden

Tema
09. mar. 2005
Ekkos danske filmkanon
Kongen er i live

Kongen er i live

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro