Nekrolog
26. feb. 2017
Titanic-stjerne er død
Bill Paxtons mest kendte rolle var nok skattejægeren i James Camerons Titanic. Han medvirkede i fire Cameron-film. Foto | Paramount Pictures

Titanic-stjerne er død

Filmskuespilleren Bill Paxton, mest kendt for sine roller i Titanic og Apollo 13, er død. Han blev kun 61 år.

Af Kim Pedersen

Søndag har Bill Paxtons familie meddelt, at skuespilleren er død i forbindelse med komplikationer under en operation. Hvorfor Paxton var endt på operationsbordet, er ikke oplyst.

William Paxton, som var skuespillerens dåbsnavn, blev født 17. maj 1955 i Fort Worth, Texas, men flyttede allerede som attenårig til Los Angeles for at jagte en fremtid i filmens verden.

Første job var i dekorationsafdelingen i Roger Cormans New World Pictures. Og det var da også Corman som producerede skuespillerens debutfilm Crazy Mama (1975), der blev instrueret af ingen ringere end Jonathan Demme.

Bill Paxtons karriere strakte sig over fire årtier, og han satte sit fingeraftryk på nogle at periodens allerstørste succeser: Terminator (1984), Aliens – det endelige opgør (1996), Predator 2 – Rovdyret (1990), Tombstone (1993), Livsfarlig løgn (1994), Apollo 13 (1995), Twister (1996), Titanic (1997) og Edge of Tomorrow (2014).

Der var et særligt bånd mellem Paxton og James Cameron, idet skuespilleren har medvirket i ikke færre end fire af mesterinstruktørens film.

Mere end skuespil
Ligesom den nylig afdøde John Hurt omkommer Paxton som regel også i de film, han medvirker i. Det sker for eksempel i Next of Kin (1989), Navy Seals – elitesoldaterne (1990), U-571 (2000), Vertical Limit (2000) og Club Dread (2004).

Det er kun få arbejdsopgaver i forbindelse med film, skuespilleren ikke har prøvet, og han instruerede også selv kortfilmene Fish Heads (1980) og Tattoo (2011) samt to spillefilm: Frailty (2001) og The Greatest Game Ever Played (2005) – begge med ham selv i hovedrollen.

”Jeg er i det her for at opleve det hele, ikke kun være skuespiller. Jeg elsker at iagttage, hvad der foregår bag kameraet. Mine helte er Buster Keaton og Harold Lloyd – fuldendte filmmagere,” har skuespilleren udtalt. Også Clint Eastwood var et forbillede for ham.

Fire Golden Globe-nomineringer
Men det var ikke kun på biografernes store lærred, at Paxton gjorde sig bemærket. Han har også medvirket i tv-serier som HBO’s Big Love, der blev sendt i årene 2006-2011.

Rollen som familieoverhoved i miniserien Hatfields & McCoys (2012) hører til blandt hans mest bemærkelsesværdige præstationer. Hans arbejde i tv-serierne kastede hele fire Golden Globe-nomineringer af sig.

Til gengæld blev Bill Paxton aldrig Oscar-nomineret. Han havde da også mere status af en habil skuespiller end en stjerne på Hollywood-himlen.

Bill Paxtons sidste rolle skulle blive i James Ponsoldts The Circle med blandt andre Tom Hanks. Filmen får premiere i USA til april.

Paxton nåede at medvirke i 57 spillefilm, tyve tv-serier/tv-film og fire kortfilm.

Skuespilleren efterlader sig konen Louise Newbury og to børn.

Bill Paxtons mest mindeværdige roller

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro