Nyhed
19. apr. 2023
Tidens bedste ungdomsportrættør går til filmen

Det vides endnu ikke, hvad Jonas Risvigs første spillefilm hedder og handler om, men instruktøren lover, at der er skruet helt op for ambitionerne for at få de unge ind i biografmørket.

Foto | Nimbus Film

Tidens bedste ungdomsportrættør går til filmen

”Filmen kommer til at være i min ånd, men i en meget større skala,” siger Jonas Risvig, der efter succes med ungdomsserier har fået grønt lys til sin første spillefilm.

Af Nicki Bruun

Autodidakte Jonas Risvig er i de seneste år trådt i karakter som et af landets største instruktørtalenter.

Han søgte ikke ind på Den Danske Filmskole, men gik innovativt bare i gang med at lave stærke kortfilm på Ekko Shortlist og serier på YouTube – Centrum og Grænser – som han dygtigt selv stod for lanceringen af.

Han tog derpå skridtet til DR og Viaplay med henholdsvis Salsa og Drenge, hvor han satte en tyk streg under, at han er tidens bedste portrættør af ungdomslivet.

Nu skal den 29-årige instruktør lave sin første spillefilm. Den produceres af Nimbus Film, distribueres af Scanbox og har fået støtte af Det Danske Filminstitut, FilmFyn og DR.

Det afslører instruktøren for Filmmagasinet Ekko.

”Jeg har det helt vildt. Min første biograffilm har nemlig fået grønt lys,” siger Jonas Risvig.

”Til sommer starter optagelserne og kulminationen på flere års arbejde og manuskriptudvikling. Det bliver faktisk både min debut som spillefilminstruktør og solo-manuskriptforfatter.”

Hvad filmen hedder, handler om og har af medvirkende bliver indtil videre stadig holdt hemmeligt.

Inderste tanker
Filminstituttets særlige støttepulje til børn- og ungdomsfilm er med til at finansiere Jonas Risvigs film. Denne pulje er blevet kritiseret for, at instruktører bare bruger ungdomsstøtten som et springbræt til at lave film for voksne, som der er mere prestige i.

Det gælder i hvert fald ikke Jonas Risvig.

Han har netop gjort det til sin metode at lytte meget til de unge mennesker, som hans projekter handler om. Ved at være enormt aktiv på sociale medier har Jonas Risvig skabt et rum, hvor unge føler sig trygge ved at dele deres inderste tanker og følelser.

”Jeg skriver altid med andre. Men denne gang har jeg været helt alene i skriverummet og udelukkende lyttet til alle de unge, der har hjulpet gennem intense workshops det seneste år,” fortsætter instruktøren.

”Mere end hundrede unge fra hele landet har hjulpet mig med research. For historien og emnet har krævet en kæmpe indsigt, som ingen andre end de unge selv kunne give mig.”

Skruer op for ambitionerne
Jonas Risvig fortæller, at filmen både foran og bag kameraet tæller nogle af de mennesker, han har arbejdet med i serierne Salsa, Grænser og Centrum.

Instruktørens serieunivers er kendetegnet af en overrumplende forståelse for de unge hovedpersoners følelsesliv.

Salsa giver et besnærende og sex-positivt indblik i to søstres erotiske udfoldelser. I Drenge udstiller Risvig tabuer om maskuline idealer med skildringen af en gruppe unge mænd.

Vi kan se frem til noget i samme stil med filmen, hvor der dog bliver sat alt ind på at skabe en fortælling til landets biografer.

”Filmen kommer til at være i min ånd, men i en meget større skala. Her skrues op for alle ambitioner, hvad angår æstetik, musik og selve fortællingen. Jeg kan slet ikke vente, til publikum skal opleve mit univers på det store lærred – inde i biografmørket,” siger Jonas Risvig.

”Det kommer til at markere et nyt kapitel for mig som instruktør. Filmen ligner intet andet, jeg kender til, og jeg tør godt sige: Hvis jeg ikke laver flere fortællinger, så må den her film gerne være mit punktum!”

Relevante artikler

Serieanmeldelse
08. aug. 2022
Drenge

Drenge

Serieanmeldelse
02. juni 2022
Salsa

Salsa

Nyhed
20. sep. 2021
In­struk­tør­ta­lent åbner jysk filmskole

In­struk­tør­ta­lent åbner jysk filmskole

Nyhed
30. apr. 2021
Jonas Risvig på provinseventyr

Jonas Risvig på provinseventyr

Serieanmeldelse
15. juli 2020
Centrum

Centrum

Relateret film

Sort som Iris

Sort som Iris

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten