Nyhed
20. sep. 2021
Instruktørtalent åbner jysk filmskole
Jonas Risvig har på imponerende vis skabt sig et navn i den danske filmbranche, og nu vil instruktøren hjælpe andre unge med at forløse deres filmdrømme. Foto | Kasper Krupsdahl

Instruktørtalent åbner jysk filmskole

”Skolen er alt dét, jeg selv manglede, da jeg løb rundt i provinsen og ikke kunne komme til Filmværkstederne i de store byer,” siger autodidakte Jonas Risvig, der åbner en filmskole for alle unge i barndomsbyen Silkeborg.

Af Nicki Bruun

Vi har i årenes løb skrevet mangt og meget om det autodidakte stortalent Jonas Risvig.

Den unge filmskaber har på imponerende vis skabt en karriere gennem stærke ungdomsserier som Centrum og Grænser samt den Ekko Shortlist Awards-vindende kortfilm Ingen siger farvel, men alle forsvinder.

Samtidig har Risvig særligt gennem sociale medier gjort meget for at involvere de unge i sine produktioner. Og under corona-nedlukningen var han på Instagram vært for forskellige arrangementer.

Nu tager den 27-årige instruktør sin entreprenante og altruistiske tankegang et skridt længere og åbner en filmskole i barndomsbyen Silkeborg.

Den bærer navnet Fravær, fordi Risvig selv lærte det, han lever af i dag, da han havde fravær i skolen. Instruktøren håber, at filmskolen kan blive et nyt fyrtårn i Jyllands spirende filmmiljø.

”Den henvender sig til unge mennesker fra hele landet, der ligesom jeg selv manglede et sted at søge hen med sine drømme,” udtaler Jonas Risvig.

”Skolen er alt dét, jeg selv manglede, da jeg løb rundt i provinsen og ikke kunne komme til Filmværkstederne i de store byer. Derudover er skolen også et opgør med den (til tider) elitære og akademiske måde at uddanne filmtalenter på.”

Serie for streamingtjeneste
Jonas Risvigs filmskole henvender sig til unge mennesker mellem femten og 25 år. Den er gratis at gå på og åben for unge over hele landet.

Kongstanken er, at man skal kunne fejle for at sejre.

Der er intet krav om erfaring, og undervisningen vil med fokus i praksis bestå af månedlige weekendskoler, hvor Risvig og hans faste hold vil vise, hvordan man laver film.

Skolen er både for folk, der er interesseret i skuespil, manuskriptskrivning og at producere.

Projektet er startet med støtte fra Statens Kunstfond og Silkeborg Kommune. På fredag den 24. september er der åbent hus for alle interesserede på skolens hovedsæde i Amaliegade 1B i Silkeborg.

Man kan tilmelde sig på Jonas Risvigs Instagram-profil, hvor instruktøren har over 37.000 følgere.

Her skriver filmskaberen også, at han i denne uge for alvor går i gang med det mest omfattende projekt, han nogensinde har instrueret. Det har været tre år undervejs og bliver ifølge instruktøren produceret til en af verdens største streamingtjenester.

Jonas Risvig skriver på Instragram, at det er ”en voldsom, ungdommelig og rørende spændingsserie fra min egen hjemby”.

Jonas Risvig

Født 1993 i Silkeborg.

Ingen siger farvel, men alle forsvinder vandt Publikum Prisen ved Ekko Shortlist Awards 2019.

Hans kortfilm Sort som Iris og Hvilken vej kom vi fra? blev nomineret ved Ekko Shortlist Awards 2020.

Har lavet populære webserier og tv-serier for DR.

Arbejder på en serie for en af verdens største streamingtjenester.

Relevante artikler

Nyhed
30. apr. 2021
Jonas Risvig på provinseventyr

Jonas Risvig på provinseventyr

Serieanmeldelse
08. jan. 2021
Grænser

Grænser

Serieanmeldelse
15. juli 2020
Centrum

Centrum

Relateret film

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro